Del

Pantautomat til plastik

Kaja Thilde Nielsen er 18 år og går i 2.g på Odense Tekniske Gymnasium (SDE). Da Kaja og hendes gruppe brainstormede bæredygtighedsidéer til et teknologiprojekt, kom de pludselig på idéen om at lave en pantautomat til plastik.

”Der bliver jo i forvejen brugt så meget plastik. Hvis vi fik plastikken tilbage i en cyklus, ville det gavne kloden helt vildt,” siger hun og tilføjer:

”Vores produkt vil nok mest blive brugt, hvis der lovgives om, at der skal være pant på plastik. Vi håber på, at producenterne vil tænke lidt mere over brugen af rene plastikker til deres varer.”

Med idéen i hånden skulle Kaja og hendes gruppe igennem en masse opgaver. Blandt andet udarbejdelse af skitser, gennemførsel af brugerundersøgelse og udformning af arbejdstegninger. Til sidst udviklede de en prototype af pantautomaten på værkstedet med programmering til at kunne sortere de forskellige plasttyper fra hinanden.

Det er ikke usædvanligt at arbejde med bæredygtighed på Kajas uddannelse. Når de udvikler et produkt, skal de lave miljøanalyser, tænke materialevalg ind og overveje, hvordan produktet sammensættes, så delene eventuelt kan skilles ad igen.

Det motiverer Kaja at have det bæredygtige aspekt med i undervisningen, fordi det hjælper med at komme dybere ned i projekterne. ”I stedet for kun at tænke på kroner og øre giver det mening også at tænke på, hvilke konsekvenser det har for klimaet,” mener hun.

Kajas viden og bevidsthed om bæredygtighed har også sat sine spor uden for hendes uddannelse:

”Bare noget så simpelt som at sortere vores plastik. Ved at lære om det, begynder man at se vigtigheden ved det. Min far er begyndt at sortere mere og købe mindre kød, efter jeg har fortalt ham om det, jeg har lært.”

Pantautomaten bidrager til følgende verdensmål og delmål:

https://lh3.googleusercontent.com/HdpmkUCbDF3N_CG8M-wxw656X05geazhqa3GxhgMDWU_YZuklb8Ja6gHiz-X77xmmcScx3AQINKDRAcMVZb3urQ6eZFdd_MB4Pj0xjsQBOydscHWsDdmbfXzmTHdtC9RK7h4WZ8u

MÅL 11:

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

https://lh4.googleusercontent.com/DflHPjH2AKcv6ErIWUdQ0ONjcFzLP7IXIWdyiahg3Nq3RUBEmo0Dxx7MvLVEg4fsR0I9OGKQJoGii3yFwUxaczWrzZcbfPcX87ppsCRP50W1ImC4YI_v1c4e9jWuKs820eOPc21y

DELMÅL 11.6.

REDUCÉR BYERNES MILJØBELASTNING

Inden 2030 skal vi reducere den gennemsnitlige miljøbelastning pr. person fra verdens byer. Det skal blandt andet ske ved at give speciel opmærksomhed til luftkvalitet og håndtering af skrald og andre former for affald.

https://lh3.googleusercontent.com/x7cROIO-1nNWW3pOeGjeGpeniM9xEqV8DWH4fUejUoWDaTym-QgSvcHuw0Ndtp0OT35G5lE9hqQzrh7tXDZYWIr0Ho0oaWg6qtR0pBQ2-KGDJI99RTGILG8HRzMOYC3cOziM9tgv

MÅL 12:

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

https://lh4.googleusercontent.com/GkqyenFHZlbRdTEDX5epDn3b4YAHz3Lf4vaRxBo3JJJ9aGIU1y4SIFrl970FFI40yCB1869twCpaF1SbPmHS5_6tKuIULDk4_rl9y_zzc-ouF3ifM_h9GrCgpRPNvgvUEJ3e-GKc

DELMÅL 12.4.

HÅNDTÉR KEMIKALIER OG AFFALD ANSVARLIGT

Inden 2020 skal vi nå frem til at håndtere alle kemikalier og spildprodukter på en miljømæssigt fornuftig måde, i hele deres livscyklus. Udslippet af disse stoffer til luften, vandet og jorden skal nedbringes i betydelig grad, for at minimere skaderne på menneskers helbred og miljøet. Dette skal ske i overensstemmelse med internationalt vedtagne rammebestemmelser.

https://lh3.googleusercontent.com/7hJ_ydewoSRK-xtSK8jY6Kao6EsfF7K8CJUruEby-i5mL9IXcGKUkrPyqdLvvlaFJ20O8-uY-1bG5JnLSwEuPhCHyTQIeG3036HsC9qV3lL5NiHDb0jgq9MIry80-wWesDxYJjT8

DELMÅL 12.5.

REDUCÉR AFFALDSMÆNGDEN BETYDELIGT

Inden 2030 skal vi nedbringe affaldsmængden betydeligt, gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse.

https://lh6.googleusercontent.com/7e2dc0rWwxuINYBHNFPOATVVO36eRvq12E4i5RKmEJcCrQ9cszCooGk56fWucvCnmiaFxFJlERj3Ejp6gSyaJWaNkEAl59jPPvFlwxlld3pgR24yQ-Klwt3KLkM2_pPB9khefU8d

MÅL 14:

LIVET I HAVET

Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

https://lh3.googleusercontent.com/MnVWeILVgiMGMXz81sj4BKEAkurlA3EVwwb_H7OGWSeBfF1jBY3j5uYyEmoehwd0BxF71pVcLUvhtOhYRlVDFeKqxlcJMGLvebdM2xKHdPL90Y3BFYhV8lyOV84EYndY6kvAv6m5

DELMÅL 14.1.

REDUCÉR HAVFORURENING

Inden 2025 skal vi forhindre og reducere alle slags forurening af havet i betydelig grad. Vi skal især sætte ind mod forurening fra aktiviteter på land, heriblandt skrald og forurening med næringsstoffer.

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K