Del

DEG på Folkemødet på Bornholm

Torsdag den 14. juni kl. 13.00 går debatterne løs på Grønbechs hotel, hvor DEG er værter.

DEG deltager som vanligt i en lang række debatter om vores uddannelser på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Det foregår i år fra den 14.-17. juni.

Grønbechs hotel torsdag kl 13.00

Som noget nyt i år har vi valgt at leje Grønbechs hotel, som ligger midt i byen, hele torsdag eftermiddag, hvor Folkemødet starter.

Eftermiddagen vil indeholde forskellige uddannelseselementer, hvor omdrejningspunktet er tre debatter om hhv. digitalisering i ungdomsuddannelserne i samarbejde med Danske Gymnasier, motivation til voksen- og efteruddannelse i samarbejde med Uddannelsesforbundet og hvordan FN’s verdensmål indgår som en del af ungdomsuddannelserne i samarbejde med Operation Dagsværk og Next Uddannelse København.

Fokus på fremtidens uddannelser

Vi har en klar forventning om at fremtidens uddannelser vil fylde meget på Folkmødet i år, og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bidrager gerne til debatten.

Dorte Skovgaard Wihre
Pressechef i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Kontaktperson

Dorte Skovgaard Wihre- Pressechef
333 77 880
30 52 45 50
  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K