Del

Folketingsvalg 2019

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har sendt 5 spørgsmål til politikerne i folketingsvalgkampen 2019. Spørgsmålene kan også bruge lokalt.

1. Hvad er din holdning til en ungdomsuddannelseskommission? Hvis du bakker op, hvad skal formålet så være med den?
 

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Det bakker jeg meget op om. Jeg håber, kommissionen særligt vil kigge på muligheden for at integrere de forskellige ungdomsuddannelser noget mere (lidt á la den norske model), men også på, hvorvidt man ikke burde skelne mellem kompetencegivende uddannelser og ungdomsuddannelser. Sådan at man, f.eks hvis man vil være tømrer, først går på en ungdomsuddannelse (med et håndværksfokus), men at man først tager en kompetencegivende uddannelse, EFTER man har taget en ungdomsuddannelse. 

Anni Matthiesen, Venstre: En kommission er altid forbundet med store udgifter. Derfor er jeg af den holdning, at der skal være et specifikt og velovervejet formål med det. Vi har inden for forholdsvis kort tid bl.a. indgået aftaler om gymnasiereform og om erhvervsuddannelser. Aftaler som disse vil der blive evalueret på, så vi kan se, om de virker efter hensigten, og om tilpasninger er påkrævet. Men jeg mener ikke på nuværende tidspunkt, at vi skal nedsætte en ungdomsuddannelseskommission.

Annette Lind, Socialdemokratiet: For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi stopper regeringens nedskæringer med omprioriteringsbidraget og sikrer gode uddannelsesmuligheder i hele landet. Der har været mange nye tiltag på undervisningsområdet de seneste år, men vi lytter altid gerne til gode inputs. 

Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative: Vi har først og fremmest en række aftaler, som skal udmøntes, og som vi skal afvente og se effekten af. Det gælder eksempelvis aftalen om erhvervsuddannelser fra sidste år samt implementeringen af gymnasiereformen 2017/2018 og de nye adgangsforudsætninger fra i år.

2. Hvad er din holdning til omprioriteringsbidraget på uddannelse – skal det fjernes eller fastholdes og skal der være forskel på ungdoms- og videregående uddannelser?
 

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Det skal helt fjernes og der skal geninvesteres i uddannelse på alle niveauer. 

Anni Matthiesen, Venstre: Det går godt i Danmark, og økonomien er god. Derfor vil vi i Venstre sløjfe omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur allerede fra næste år. Omprioriteringsbidraget var nødvendigt i 2015, da den tidligere regering havde presset dansk økonomi til det yderste. Men nu er økonomien bedre, og det giver os nye muligheder. I Danmark har vi et af verdens bedste uddannelsessystemer, og det skal vi fortsat have. Derfor vil vi nu rulle omprioriteringsbidraget tilbage.

Annette Lind, Socialdemokratiet: Omprioriteringsbidraget skal afskaffes. Siden regeringen kom til, har den sparet milliarder på uddannelse. Konsekvensen er færre undervisningstimer, færre undervisere og et øget pres på de små uddannelsessteder uden for de store byer. Det er uddannelse vi skal leve af i fremtiden, og derfor er det kortsigtet og uansvarligt at blive ved med at skære ned på uddannelse. Derfor skal de årlige besparelser stoppe nu, så institutionerne ikke skal starte hvert år med at finde nedskæringer.

Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative: Vi vil droppe besparelserne på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022. Herefter skal pengene føres tilbage til de tre områder. Vi skal fortsat omprioritere, men i stedet for at bruge midlerne på andre sektorer, så skal de i stedet blive inden for de tre områder og fokuseres der, hvor de gør størst gavn. 

3. Hvordan får vi flere til at blive faglærte – skal der ske mere i grundskolen eller skal vi satse på de unge voksne, fx studenterne?
 

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg tror allermest på, at vi skal lægge satsningen i grundskolen. Derfor vil vi i Alternativet også gerne opkvalificere håndværksfagene i grundskolen (ift. timer på skemaet, men også anerkendelse!), så der er en bedre balance mellem boglige og håndværksfag. Og så skal håndværksfag/kreative fag være obligatoriske fra 0. til 9. klasse.

Anni Matthiesen, Venstre: Vi skal blive bedre til at tale erhvervsuddannelserne op, samt de muligheder en erhvervsuddannelse medbringer. For en erhvervsuddannelse bringer faktisk rigtig mange muligheder med sig – både jobmuligheder og muligheder for videreuddannelse. Af den grund har vi eksempelvis indgået en aftale om erhvervsuddannelserne, hvor vi afsætter 2,3 mia. kr. til at øge kvaliteten, og gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Derudover mener jeg, at 10. klasse i grundskolen i højere grad skal være starten på en ny uddannelse, frem for afslutningen på en. I den forbindelse ser jeg gerne, at 10. klasse rettes mere mod erhvervsuddannelserne. I Odsherred har de eksempelvis haft stor succes med en erhvervsrettet 10. klasse, hvor de unge kan få en smagsprøve på erhvervsuddannelserne. Det har været medvirkende til, at søgningen til en erhvervsuddannelse er steget markant i Odsherred de seneste år.

Annette Lind, Socialdemokratiet: Der er brug for, at flere tager en erhvervsuddannelse. Vi har sikret styrket praksisfaglighed i grundskolen og senest har vi lavet en bred aftale om et løft af erhvervsuddannelserne i efteråret. Grundlæggende går det i den rigtige retning. Søgetallene stiger, og der bliver nu sat fokus på at mindske frafaldet. Vi skal holde fast i den gode udvikling. Og sikre at der ikke bliver besparelser i 2020, som regeringen lægger op til.

Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative: - Vi har styrket indsatsen allerede i grundskolen ved blandt andet at få flere praksisfaglige fag på skoleskemaet. Det tror jeg kan være med til at hjælpe flere unge med at få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Jeg mener i den grad, det er vigtigt, vi får flere unge til at søge mod erhvervsuddannelserne, og det er også noget, jeg vil arbejde fremadrettet for sker.

4. Er der behov for en strategi for voksen- og efteruddannelse? Hvis ja, hvilke udfordringer skal den så først og fremmest adressere?
 

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Ja, det er der. Den skal først og fremmest adressere den udfordring, at arbejdslivet i dag er markant forskelligt fra tidligere generationer. Vi skifter job langt oftere, og med den stigende teknologiske udvikling bliver vi også presset ud af nogle jobs, fordi de bliver overtaget af robotter. Derfor er der langt mere end tidligere behov for, at vi har en model for efteruddannelse, som giver en ret til efteruddannelse til alle danskere.

Anni Matthiesen, Venstre: Der er behov for at adressere erhvervslivets udfordringer med rekruttere arbejdskraft, der besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Og her mener jeg, at voksen- og efteruddannelse spiller en stor rolle. Derfor glæder det mig også, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har indgået en række trepartsaftaler, hvor der er afsat 2,5 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse, integration og uddannelse af flygtninge, og til erhvervsuddannelser til unge. Med de gode aftaler er jeg sikker på, at danskerne vil være bedre rustet til at varetage de arbejdsopgaver, som virksomheder efterspørger. Derudover ser jeg gerne, at vi bevæger os hen imod et uddannelsessystem, der giver mulighed for livslang læring. Her er voksen- og efteruddannelse vigtigt, så danskerne hele tiden har de stærkeste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Vi skal have en strategi for livslang læring. 

Annette Lind, Socialdemokratiet: Der er ingen tvivl om, at uddannelse er en investering i fremtiden både for den enkelte og for samfundet. Så danske lønmodtagere har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Flere og flere ufaglærte job forsvinder, og om få år risikerer vi, at titusindvis af ufaglærte kommer til at stå uden arbejde, mens vi vil mangle lige så mange faglærte. Regeringen har af flere omgange forsøgt at gennemføre hårde arbejdsudbudsreformer ved at forhøje pensionsalderen og spare på SU og dagpenge. Vi skal i stedet investere i danskernes kompetencer gennem opkvalificering og uddannelse. Så det er danskere – ikke udlændinge – der besætter fremtidens job.

Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative: Vi har i denne regering indgået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, som styrker voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet med fokus på, at det skal være fleksibelt. Et af elementerne er, at der blev afsat omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig. Det synes vi er et rigtig godt tiltag, som vi er åbne for at bygge videre på fremover, så flere har lyst og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. 

5. Hvordan skal vi sikre kvalitetsuddannelse til unge i hele Danmark, når der samtidig er faldende ungdomsårgange nogle steder? Skal der tilføres flere ressourcer eller skal der ske omfordeling mellem uddannelsesinstitutionerne? Hvis omfordeling, hvordan sikres så kvaliteten af alle uddannelser?
 

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg mener ikke, der skal ske en omfordeling, og heller ikke at vi skal fusionere for mange institutioner, for det er vigtigt at der er et bredt udbud af uddannelser ift geografi. Der skal tilføres flere ressourcer til uddannelserne – det er trods alt nok den klogeste investering, vi kan lave!

Anni Matthiesen, Venstre: Det er vigtigt med et Danmark i balance. For Venstre er det derfor afgørende, at der udbydes videregående uddannelser i hele Danmark, så udbuddet af uddannelser ikke alene koncentreres i de største byer. I den forbindelse har vi bl.a. med erhvervsuddannelsesaftalen afsat en økonomisk ramme til at øge udbuddet af erhvervsuddannelser i tyndt befolkede området, ligesom vi vil gennemføre forsøg med skolehjem for elever med henblik på, at de kan bo og uddanne sig på en skole, hvis den ligger i et tyndt befolket område. Derudover har vi med første delaftale om ungeudspillet afsat 25 millioner kroner til, at erhvervsskoler, almene gymnasier og VUC’er kan oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen. Denne problemstilling er en stor prioritet for Venstre, og derfor vil vi også i fremtiden arbejde hårdt for at sikre kvalitetsuddannelser i hele Danmark.

Annette Lind, Socialdemokratiet: Det er afgørende, at der er gode uddannelsesmuligheder i hele landet. Derfor er der først og fremmest brug for at stoppe de årlige besparelser på uddannelserne. Besparelserne rammer uddannelserne hårdt, og særligt de små uddannelser i landdistrikterne. Samtidig har vi i vores nærhedsudspil foreslået, at der givet et øget tilskud til ungdomsuddannelserne i yderområderne. 

Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative: Vi har ikke interesse i, at de mindre uddannelsesinstitutioner skal lukke. Man skal kunne få en kvalitetsfyldt uddannelse uanset, hvor i landet man bor, og netop derfor er vi også i gang med at se på, hvordan vi kan ændre tilskudsordningen, så den blandt andet tager hensyn til det.

 

Valgkamp: Uddannelse er en investering

DEG vil benytte valgkampen til at få politikerne til at forstå, at uddannelse er en investering og besparelserne må stoppes!

Lars Kunov
Direktør hos Danske Erhvervsskoler.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K