Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

Bestyrelserne | januar 2018

 
 
 
 

Ophavsret til materialer

Ophavsret til materiale, udarbejdet som del af ens ansættelse som underviser, er blevet et varmt emne i forårets overenskomstdrøftelser. For os, som bestyrelser på erhvervsskolerne, er det vigtigt, at vi sikrer os, at der er styr på dette område på den enkelte skole. Derfor har vi fået udarbejdet en skabelon for ophavsretsaftale der kan bruges på den enkelte skole.

Udkastet drøftes stadig med medarbejder-organisationerne og forlagene. Mit grundsynspunkt er, at ophavsret ikke må stille sig i vejen for, at medarbejdere udarbejder og deler undervisningsmaterialer på den enkelte skole og skoler imellem. På den anden side skal skolerne ikke drive forlag eller hindre, at medarbejderne er aktive som skribenter m.m. sammen med forlagene.
Vi arbejder på at finde en fornuftig løsning.

Lars Goldschmidt,
formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

 

 

Digital strategi er et vigtigt skridt

DEG bakker fuldt og helt op om teknologipagten og strategien for digital vækst.

Det er afgørende at sætte fokus på de muligheder, den nye teknologi giver, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.


Læs mere

 

 

Finanslov 2018

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har et Fokus om Finanslov 2018 på hjemmesiden. Her kan man finde diverse notater, beregninger m.m. Siden bliver løbende opdateret med nye notater.


Se mere her

 

 

"Bestyrelserne skal være adrætte"

Den faglige udvikling og rammerne ændrer sig så hurtigt, at bestyrelserne på erhvervsskolerne skal være meget opmærksomme, professionelle og adrætte for at følge med.

Fik du ikke læst SPOT på Uddannelse om bestyrelsesarbejde er muligheden her:

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelsernes (DEG-B) formand, Lars Goldschmidt, mener, bestyrelsernes vigtigste rolle er at sikre ledelsen råderum og plads til at skabe den nødvendige forandring og udvikling på skolerne.
”- For det går virkelig stærkt derude", siger han.


Læs SPOT på Uddannelse

 

 

DM i Teknologi og Erhvervscase 2018

​​​​​​​Vi åbner for tilmeldingen til DM i Teknologi og Erhvervscase i uge 6.

DM i Teknologi og Erhvervscase er ved at forberede det 7. danmarksmesterskab for hhx og htx -eleverne. Alle skoler vil snarest modtage en invitation til mesterskabet. Hhx-deltagerne kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 9. marts, hvor årets erhvervscase bliver offentliggjort på www.deg.dk. Husk det er gratis for alle skoler at deltage.
De regionale mesterskaber ligger den 5. september 2018, og finalen afholdes i samarbejde med Dansk Erhverv i Børssalen i København den 26. september 2018. DEG håber på stor tilslutning til konkurrencen igen i år.


Læs mere
Følg optakten og mesterskabet på Facebook

 

 

Bestyrelseskursus for elevrepræsentanter

Danske Studerendes Andelsselskab (DSA) tilbyder kurser i bestyrelsesarbejde til studerende.

Kurset er endags og foregår den 19. marts 2018 i Aarhus og den 5. november 2018 i København. Pris 1900,- pr. deltager. For yderligere information kontakt udviklingskonsulent Aja Heinze på tlf. 21976414. 


Tilmelding via aja@dsfnet.dk

 

 

DM i Skills var en flot succes

Mere end 300 unge konkurrerede ved DM i Skills i Herning.

325 dygtige, unge faglærte fra hele landet konkurrede i dette års DM i Skills i Herning Messcenter. Der var repræsenteret ikke mindre end 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag, så der var nok at se på for de mange besøgende.
Ikke mindre end 300 busser med grundskoleelever ankom til DM i Skills, i løbet af de tre dage mesterskabet varede. Og eleverne fik rig mulighed for at kigge nærmere på de mange spændende konkurrencer og fag.


Se de 47 danmarksmestre her 

 

 

Årsmøde i april, generalforsamling i maj

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne afholder generalforsamling den 30. maj 2018 i København.

Grundet udpegningen til ny funktionsperiode for erhvervsskolernes bestyrelser løbende fra 1. maj 2018, er det besluttet, at generalforsamlingen 2018 afholdes den 30. maj 2018 på hotel Scandic i København. Invitationen følger.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers Årsmøde vil blive afholdt den 18. og 19. april 2018 på hotel Nyborg Strand. Der åbnes for tilmelding til årsmødet den 8. februar.


 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev