Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | september 2018

 
 
 
 

Aftale med kvalitet - og midler, tak

Der er meget godt at sige om regeringens erhvervsuddannelsesudspil. Men er det nok? Vi er glade for forslagene til en bred indsats, der involverer både folkeskole, 10. klasse, overgangen til erhvervsskolerne og det nye grundforløb plus. Men vi mangler stadig tid på GF2, og det er utilfredsstillende, at økonomien fortsat er uafklaret. Derfor håber vi, at politikerne nu tager ansvar og får forhandlet aftaler igennem af høj kvalitet og giver os økonomi til at føre dem ud i livet.

Ole Heinager, 
formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Eud- og finanslovs-udspil

Forhandlingerne er i gang, og DEG-L er med på sidelinjen.

De aktuelle politiske forhandlinger om både finanslov og eud-udspillet bliver afgørende for skolernes fremtidige økonomi og handlemuligheder. Derfor arbejder DEG-L intenst for at sikre bedst mulige aftaler. 


Læs mere

 

 

Vinderne af DM i Teknologi og Erhvervscase er kåret

73 hold deltog i de regionale mesterskaber, 10 finalisthold gik videre til finalen på Børsen og to hold gik hjem som danmarksmestre i henholdsvis teknologi og erhvervscase.

Fire hhx-elever fra Frederikshavn Handelsskole vandt finalen i DM i erhvervscase ved at kombinere social ansvarlighed og præmier i butikskæden Normal. DM i teknologi blev vundet af htx-elever fra Ringkøbing-Skjern med hundemad af insekter. Finalen fandt sted på Børsen i tæt samarbejde med Dansk Erhverv. Stort tillykke til alle finalister. 


Læs mere om alle finalisterne
Se fotos fra finaledagen 
Læs artikler om finaleholdene

 

 

Flot dansk medaljehøst ved Euro-Skills

Det danske landshold kom hjem med en række fornemme placeringer.

To danske anlægsgartnere, en bager og en flisemurer kom hjem fra EM i håndværk i Budapest med sølvmedaljer. Den danske murer fik bronze. EuroSkills-landsholdets landbrugsmaskinmekaniker og bygningssnedker fik "Medaillons of Excellence". Stort tillykke til alle.


Se video fra præmieoverrækkelsen

 

 

Udviklingsprojekt om praksisfaglighed i skolen

Udviklingsprojektet er målrettet folkeskoler og erhvervsskoler, som allerede nu arbejder med praksisfaglig, som udskolingselement.

Vi ser frem til at følge projektet og se resultaterne.


Læs mere 

 

 

Hhx- og htx-lederens årskonference trak fulde huse

Mere end 110 ledere fra hhx og htx fik spændende input fra virksomheder, ministeriet, Center for Ungdomsforskning og ingen ringere end Anders Lund Madsen på årets temakonference.

Programmet var tæt pakket med blandt andet spændende oplæg om erhvervsrettet dannelse, motivation og karrierelæring, gruppedrøftelser og statusoplæg fra Undervisningsministeriet.


Læs mere

 

 

Podcasts om håndværk

Den2radio sender ny serie om håndværk og fremtidens arbejdsmarked.

I 20 podcast fortæller håndværkere og fagfolk om bud på fremtidens arbejdsmuligheder og forandringer. Vil automatisering og robotter forandre en del af de arbejdsprocesser, håndværkerne kender? Gennem reportager og interviews får man indtryk af glæden ved håndens arbejde for en række udvalgte håndværksfag.


Læs og lyt

 

 

Lov om tilgængelighed til websider og mobilapplikationer

Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer trådte i kraft den 23. september 2018.

Loven gælder for alle offentlige og offentligretlige organer. Baggrunden for loven er EU’s webdirektiv. DEG har i høringssvar fra oktober 2017 gjort opmærksom på, at der er forhold, som vil vanskeliggøre loven for erhvervsskolerne.


Læs mere i faktark og FAQ fra digitaliseringsstyrelsen

 

 

Ny kontorelev i DEG's sekretariat

Velkommen til DEG's nye kontorelev, Malene Hjort Kildelund. Malene er 19 år gammel, bor i Hvidovre, og har netop færdiggjort sin eux på Niels Brock i sommer. Vi glæder os til samarbejdet.

 

 

Temadag om nye adgangskrav og procedurer

Temadagen afholdes på Campus Vejle 11. oktober 2018.

DEG-L og Danske SOSU-skoler afvikler i samarbejde med Undervisningsministeriet en temadag om de nye adgangskrav og -procedurer ved optagelse til erhvervsuddannelserne. Tilmelding senest 5. oktober.


Læs programmet
Tilmelding

 

 

Den Digitale Erhvervsskole 6.0 - Undervisningsforløb

Konferencen afholdes den 8. oktober i Odense Kongres Center.

Konference Den Digitale Erhvervsskole 6.0 sætter i år fokus på undervisningsforløb. På konferencen vil bl.a. EVA præsentere resultaterne af en ny undersøgelse om brug af data i erhvervsuddannelserne og der vil blive drøftet kvalitet i fjernundervisningsforløb. Konferencen afholdes den 8. oktober i Odense Kongres Center.


Læs mere og tilmeld jer her

 

 

Ved du nok om unge og stoffer?

Netstof.dk er en portal, der rådgiver om alkohol og stoffer. De har også udviklet undervisningsmaterialer.

Leder du efter inspiration til, hvordan du kan undervise i virkningen af rusmidler? Netstof.dk har udviklet konkrete undervisningsforløb og instruktionsvideoer til ungdomsuddannelserne - klar til brug.


Læs mere

 

 

EVA inviterer til debat om digital dannelse

Digital dannelse i erhvervsuddannelserne: Hvad, hvornår og hvordan?

Hvordan sikrer vi, at eleverne på landets erhvervsuddannelser bliver klædt på til en digital verden? Og hvad indebærer digital dannelse egentlig? De spørgsmål kan du være med til at diskutere, når Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) inviterer til debat den 8. november 2018 fra kl.12.45 til kl.16.


Læs mere

 

 

Sæt kryds i kalenderen – juridisk kursusdag den 7. januar 2019

Den 7. januar 2019 inviterer DEG sammen med advokatfirmaet Bech Bruun HR-netværk til en kursusdag om aktuelle juridiske emner.

Nærmere information om indhold, program og sted (i Københavnsområdet) bliver sendt til  DEG’s HR-netværksmedlemmer direkte. Ønskes yderligere information om DEG’s HR-netværk er man altid velkommen til at kontakte os i sekretariatet.  

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev