Del
 | Nyhed

​​​​​​​Normal er årets erhvervscase

Detailkæden Normal er årets virksomhed i erhvervscaseopgaven i DM i Teknologi og Erhvervscase 2018.

DM i Teknologi og Erhvervscase er et danmarksmesterskab for elever på det tekniske gymnasium, htx, og det merkantile gymnasium, hhx.

Hhx-eleverne skal gennem en erhvervscase dyste om at udtænke forretningsplaner for en dansk virksomhed og konkurrere om at være de bedste erhvervstalenter inden for markedsstrategi og innovative forretningsidéer – i år med udgangspunkt i virksomheden Normal.

- Vi synes, det er spændende, at Normal bidrager til elevernes erhvervscase i år, og er meget spændte på at se, hvad eleverne får ud af arbejdet. Og hvem ved? Måske får vi ligefrem nogle gode ideer, som vi kan arbejde videre med i praksis, siger Torben Mouritsen, administrerende direktør i Normal.

Htx-eleverne dyster om at være de bedste produktudviklere inden for teknologiske opfindelser, der gør hverdagen nemmere.

DM i Teknologi og Erhvervscase kommunikerer vigtig viden om htx og hhx, herunder uddannelsernes tilknytning til erhvervslivet, teknologiske opfindelser og erhvervstalent samt kobling mellem teori, innovation og virkelighed.

For yderligere information kontakt Ingrid Behrndt Andersen, redaktør og projektleder i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier: tlf. 20 20 72 91, iba@remove-this.deg.dk.

Læs mere om DM i Teknologi og Erhvervscase her og se casen

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K