Del
 | Debatindlæg

Erhvervsskolerne til ny minister: Det er ikke nok at annullere besparelserne

Af Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Bragt i Altinget Uddannelse 5. september 2019

DEBAT: En af de vigtigste opgaver for den nye undervisningsminister bliver at få geninveseret i landets uddannelser. Det er ikke nok, at annullere omprioriteringsbidraget. Samtidig skal bevillingssystemet forbedres og optaget gentænkes, skriver Ole Heinager.

Der skal satses på uddannelse. Det har den nye socialdemokratiske regering klart og tydeligt meldt ud.

Det er vi naturligvis rigtig glade for i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Vi har nemlig den grundholdning, at uddannelse skal ses som en investering – og ikke en udgift.

Vores nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har også taget fat på arbejdet med stor iver og engagement og for eksempel annonceret, at hun vil løse problemerne med mangel på praktikpladser til erhvervsskoleelever. Det lover godt, og vi ser frem til samarbejdet.

Undervisning på finansloven
En af de første store opgaver, som ministeren står over for, er forhandlingerne om næste års finanslov. Her skal regeringen for alvor demonstrere, at undervisningsområdet har topprioritet.

Regeringen har da også tilkendegivet, at de årlige besparelser på uddannelsesområdet skal stoppes. Det vil være en god start, hvis omprioriteringsbidraget annulleres på alle uddannelser, men det vil ikke være tilstrækkeligt. Der skal en massiv investering til de kommende år, og regeringen kan passende begynde med at finde ekstra penge ved den førstkommende finanslov.

Samtidig er det helt afgørende, at regeringen ikke giver med den ene hånd og tager med den anden. Derfor bør ministeren også sikre, at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne på 168 millioner kroner forlænges. Ellers kan det få store konsekvenser for kvalitet, undervisningsmiljøer og kompetenceudvikling på erhvervsskolerne.

Bevillingssystemet skal forbedres
Vi håber også, at undervisningsministeren på baggrund af det igangsatte eftersyn af det nuværende taxameter- og bevillingssystem vil ændre på den måde, som erhvervsskoler- og gymnasier finansieres på.

Efter utallige knopskydninger er taxameter- og bevillingssystemet nemlig uigennemsigtigt og komplekst, og der er behov for en grundig oprydning.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det hverken er en løsning at flytte penge fra ungdomsuddannelserne i de større byer til gymnasier og erhvervsskoler i yderområderne eller at omfordele penge mellem de store og små uddannelser.

Det er altså på ingen måde en nem opgave at forbedre finansieringsmodellen, men ikke desto mindre bør regeringen skabe et mere gennemsigtigt bevillingssystem og udvikle taxametre, der er mere ligeværdige.

Arbejdsmarkedsuddannelserne skal styrkes
Voksen-, efter- og videreuddannelse bør også stå på ministerens to-do-liste. For på trods af at arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt, blandt andet som følge af digitalisering og ny teknologi, så er der de seneste 10 år sket et markant fald i antallet af ufaglærte og faglærte, som for eksempel tager AMU-kurser.

Det er hverken i medarbejdernes, virksomhedernes eller samfundets interesse. Og for en socialdemokratisk regering bør det være en bunden opgave at vende udviklingen.

Hvis det skal ske, kræver det blandt andet, at AMU-udbydernes økonomi får en saltvandsindsprøjtning, så de i højere grad kan være opsøgende i forhold til medarbejdere og virksomheder og kan investere i for eksempel mere tidssvarende udstyr. Samtidig skal voksenvejledningen styrkes, så flere – ikke mindst ufaglærte – får lyst til at gå i gang med kompetencegivende kurser.

Reglerne for optagelse i gymnasiet bør forenkles
På den helt korte bane skal ministeren også i gang med at forenkle optagelsesreglerne for de gymnasiale uddannelser. Reglerne er et resultat af et politisk kludetæppe og er alt for svære at finde hoved og hale i. Det skaber en enorm utryghed blandt elever og forældre og giver samtidig en masse administrativt bøvl.

At gå i gymnasiet er ikke for alle – eleverne skal være rustet fagligt, socialt og personligt til at kunne gennemføre en treårig gymnasial uddannelse. Derfor giver det mening, at elever, som for eksempel ikke har bestået afgangseksamen i 9. klasse eller er vurderet ikke-uddannelsesparate, skal bestå en optagelsesprøve.

Men kæden hopper af, når uddannelsesparate elever med et pænt karaktergennemsnit fra afgangseksamen, skal til optagelsesprøve, bare fordi de for eksempel har taget 10. klasse på en prøvefri skole.

Det er meningsløst, og af samme grund håber vi, at ministeren sammen med forligskredsen kan blive enige om at ændre optagelsesreglerne, så der fra næste skoleår er klare og tydelige regler. Og når man nu er i gang, så bør man også se på optagelsesreglerne for erhvervsuddannelserne, som bestemt også trænger til et eftersyn.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K