Del
 | Pressemeddelelse

Finanslov 2019 på plads

Omprioriteringsbidraget er væk og kvalitetspulje fastholdes næste år på erhvervsuddannelserne, men de gymnasiale uddannelser skal fortsat spare to pct. næste år. Regeringen og DF indgik finanslovsaftale for 2019 i dag.

Erhvervsuddannelserne får sløjfet omprioriteringsbidraget de næste fire år og kvalitetspuljen fastholdes i 2019, mens der er ca. 800 mio.kr. til nye initiativer for at tiltrække og fastholde flere elever de næste fire år. Det er status i den finanslov, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har indgået for 2019.

Til gengæld fastholdt man som ventet omprioriteringsbidraget på resten af uddannelsesområdet, så de gymnasiale uddannelser får fortsat to pct. mindre på taxametrene næste år.

"På erhvervsskolerne er vi godt tilfredse med, at et bredt flertal i Folketinget i sidste uge blev enige om nye initiativer på erhvervsuddannelserne, og at finansieringen er sikret i finansloven, som nu er endeligt aftalt. Det er dog bekymrende, at man ikke har opgivet omprioriteringsbidraget på vores gymnasiale uddannelser, hhx og htx," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K