Del
 | Debatindlæg

Praktiske skolefag skal give flere unge mod på en erhvervsuddannelse

Af Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Bragt i Jyllands-Posten 13. august 2019

Tusindvis af børn og unge er efter en forhåbentlig dejlig sommerferie med masser af sol og oplevelser i denne uge tilbage i klasseværelserne rundtom på skolerne.

Meget vil være som før i det nye skoleår. Eleverne skal lære dansk og matematik, øve sig på engelske gloser og blive klogere på fysikkens love.

Skoleskemaet for de elever, som begynder i 7. klasse, vil imidlertid være forskelligt fra tidligere skoleår. I år vil der nemlig være nye praktiske valgfag på skemaet, og eleverne kan se frem til at begynde på valgfag i enten håndværk og design, madkundskab, billedkunst eller musik.

Alle elever i udskolingen skal altså som noget nyt prøve kræfter med praktiske/musiske valgfag. Det er et resultat af brede politiske aftaler, som før valget er indgået på Christiansborg for at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.

Aftalerne forpligter kommunerne til at undervise elever i 7. og 8. klasse i mindst et praktisk/musisk fag tre timer om ugen. Det kan ske i samarbejde med erhvervsskoler, der både kan stille lærerkræfter og lokaler til rådighed. Eleverne vil undervejs i det toårige undervisningsforløb få karakterer i deres valgte fag, som afsluttes med en prøve.

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er vi glade for, at alle elever på de større klassetrin fra dette skoleår får mulighed for at blive undervist i praktiske fag. Både fordi fagene er spændende og kan være med til at styrke elevernes opfindsomhed og kreativitet. Men også fordi vi – ligesom politikerne – håber, at flere elever vil få øjnene op for alt det, som de praktiske fag kan, og vil få lyst til at gå i gang med en erhvervsrettet uddannelse i forlængelse af folkeskolen.

For vi mangler i den grad faglært arbejdskraft, og desværre vælger betydeligt færre unge end tidligere at uddanne sig til tømrer, kontorassistent, frisør, industritekniker eller en af de mere end 100 andre uddannelser, som erhvervsskolerne tilbyder.

Sidste år var det kun godt 19 pct. af de unge, som valgte en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det er markant færre end i år 2000, hvor det var 30 pct. Styrkelsen af praksisfagligheden i folkeskolen kan forhåbentlig være med til at vende udviklingen og være en trædesten til et paradigmeskift, hvor de praktiske og kreative fag kommer til at fylde langt mere i grundskolen. Og på erhvervsskolerne stiller vi os gerne til rådighed for i samarbejde med folkeskolerne at give eleverne undervisning af høj kvalitet i de praktiske fag.

Men hvis de nye valgfag skal blive en succes, forudsætter det, at kommunerne prioriterer opgaven og gør en helhjertet indsats for at få de nye valgfag og den obligatoriske afslutningsprøve til at fungere ude på de mere end 1.000 folkeskoler. Og vi kan godt være en smule bekymrede for, at det ikke alle steder vil være tilfældet.

Vi synes derfor også, at det giver god mening, at kommunalbestyrelserne fremover får et større ansvar for, at flere elever søger ind på erhvervsskolerne. Og det er ganske fornuftigt, at kommuner forpligtes til at udarbejde en handlingsplan for, hvad de konkret vil gøre for at øge søgningen, hvis ikke de lever op til lokale måltal for, hvor stor en andel af kommunens unge der skal søge en erhvervsuddannelse. Det kan nemlig være med til at styrke den enkelte kommunes indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse.

Men det er samtidig vigtigt, at politikerne i Folketinget fastholder deres fokus på erhvervsuddannelserne og bl.a. holder et vågent øje med, hvordan man rundtom i kommunerne ruller valgfagene ud på skolerne og dermed er med til at sikre, at intentionerne bag aftalen bliver til virkelighed.

Vi vil også opfordre den nytiltrådte regering til at følge det igangsatte arbejde med 10. klasse til dørs. Tidligere i år blev der nedsat et ekspertudvalg, som skal se på, hvordan man kan blive bedre til at bygge bro mellem 10. klasse og erhvervsskolerne. Det kan f.eks. ske ved at flytte noget af undervisningen til en erhvervsskole. Målet skal gerne være, at det bliver lige så naturligt for eleverne at begynde på en erhvervsuddannelse som i gymnasiet efter grundskolen.

Det er helt afgørende, at udvalget får lov til at færdiggøre sit arbejde, og at politikerne efterfølgende er parate til at følge eksperternes anbefalinger. For en af vejene til at indfri den politiske målsætning om, at 30 pct. af de unge i 2030 skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er ved at gøre 10. klasse mere praksisorienteret.

Med indførelsen af et obligatorisk praktisk valgfag i udskolingen fra dette skoleår og udsigt til en mere praksisorienteret 10. klasse er der taget de første vigtige skridt på vejen til at gøre flere unge bevidste om de mange muligheder, som erhvervsrettede uddannelser giver. Men vi er langtfra i mål, og det er nødvendigt med endnu flere initiativer, hvis vi skal have øget tilslutningen til erhvervsuddannelserne og ikke mindst få flere unge til at gennemføre uddannelserne.

Det vil derfor også være gavnligt, hvis eleverne får mulighed for at arbejde mere anvendelsesorienteret i andre fag. Praksisfagligheden skal så vidt muligt indarbejdes i al undervisning, og fag som f.eks. matematik og fysik må gerne i højere grad være praktisk funderet, så eleverne får en større forståelse for, hvordan fagene kan bruges i praksis. Det vil formentlig også give nogle af de elever, som kan have svært ved at tilegne sig boglig viden, større motivation og øge deres indlæring.

Det er også nødvendigt at prioritere og investere i erhvervsuddannelserne, så vi sikrer, at skolerne fremover har de bedst mulige rammer for at kunne tilbyde attraktive erhvervsuddannelser af høj faglig kvalitet. Det er derfor heller ikke et øjeblik for sent, at omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne, der har tvunget skolerne til at spare 2 pct. hvert eneste år, er afskaffet fra i år.

Samtidig er det vigtigt, at den nuværende kvalitetspulje på 168 mio. kr. videreføres de kommende år. For hvis det ikke sker, vil det i den grad kunne mærkes på uddannelserne. For selv om omprioriteringsbidraget nu er væk, er flere erhvervsskoler fortsat udfordret på økonomien – og det gælder både skoler i de større byer og i de mere tyndt befolkede egne af landet.

Vi er altså på mange måder optimistiske i forhold til fremtiden for de erhvervsrettede uddannelser. Men det forudsætter, at der er politisk vilje til at styrke erhvervsskoleområdet. Vi har masser af idéer til, hvordan det konkret kan ske, og vi glæder os til samarbejdet med den nytiltrådte regering, det nye folketing og kommunerne. Der er masser at tage fat på, så lad os komme i gang med det samme.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K