Uddannelserne

Arbejdsmarkedsuddannelserne

AMU er afgørende for at sikre kvalificerede medarbejdere til fremtidens arbejdsmarked.

Som samfund står vi overfor en række omfattende samfundskriser, der kræver en struktureret opkvalificeringsindsats, så arbejdstagernes kompetencerne matcher de behov arbejdsmarkedet efterspørger. Det gælder særligt de faglærte og de ufaglærte.

Arbjedsmarkedsuddannelserne (AMU) er et robust og fleksibelt efteruddannelsessystem, der understøtter behovet for opkvalificering og kompetenceudvikling. AMU blev grundlagt som et middel til at imødekomme ubalancerne mellem arbejdstagernes kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Derfor er AMU afgørende for, at mennesker fastholder en positiv og livslang tilknytning til arbejdsmarkedet, og at virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

AMU bliver afgørende for at samfundet såvel som virksomhederne og arbejdstagerne kommer helskindet gennem COVID-19 krisen. Det forudsætter, at systemet bliver gennemskueligt og bliver lettere at administrere. At leverancen af uddannelse bliver behovsstyret ud fra en virksomheds- og medarbejdervinkel, så vi synkroniserer med de aktuelle behov og efterspørgsel.

Og så kræver det, at AMU understøtter tre centrale indsatsområder:

Mulighed for sporskifte og fagligt løft
Omstilling og udvikling af grønne kompetencer
Styrkelse af den enkeltes basale færdigheder

DEG har udarbejdet en række analyser og notater, der belyser den samfundsmæssige betydning af AMU, som kan findes i nedenstående menuer.

Citat

Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, og efterspørgslen på medarbejdere, der er på forkant med udviklingen og som kan indgå i helt nye og voksende brancher, stiger. Her er AMU helt afgørende for, at vi kan imødekomme behovet for nye kompetencer.

Ole Heinager
Formand for DEG-L og direktør på NEXT

Citat

I et globaliseret samfund, hvor brancher er i konstant bevægelse og kompetencekrav er under vedvarende forandring, bidrager AMU til ikke alene virksomheders udvikling og konkurrencekraft, men også til den enkeltes fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Peter Thomsen
Direktør hos AMU Nordjylland og medlem af VEU/EUD-udvalget

Citat

AMU er et unikt og stærkt efteruddannelsessystem, der er målrettet både faglærte og ufaglærte medarbejdere, og som bliver afgørende for, at Danmark kan følge med i den hastige udvikling på arbejdsmarkedet.

Morten Emborg
Direktør hos TEC og formand for VEU/EUD-udvalget

Hvad er voksen- og efteruddannelse?

Erhvervsskolerne udbyder voksen- og efteruddannelse til beskæftigede og ledige.

De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter:

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka 3.000 forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner.

Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) blev nedlagt pr. 1. august 2015. Uddannelsessøgende, som har en endelig GVU-plan inden den 1. august 2015, vil kunne færdiggøre GVU-forløbet efter de hidtil gældende uddannelsesregler. Skolerne fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på GVU, og som ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse for voksne (euv), som erstatter GVU.

Forberedende Voksenundervisning (FVU) udbydes af en række erhvervsskoler, efter driftsoverenskomst med VUC. FVU er til voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne. FVU består af to fag: FVU-læsning med fire trin á 30-60 timer á 60 minutter og FVU-matematik med to trin á 30-60 timer á 60 minutter.

Basale færdigheder

Basale færdigheder som at kunne læse, skrive og regne er vigtige. Og sammen med basale digitale kompetencer er de forudsætninger for en livslang tilknytning til arbejdsmarkedet. Det bør og skal være en målsætning for arbejdsmarkedsuddannelserne, at faglærte og ufaglærte får de allermest grundlæggende kompetencer, der både er en forudsætning til opkvalificering, men også for at kunne løse daglige arbejdsopgaver. Derfor bør det integreres i da faglige AMU-mål.

Investering i grønne kompetencer

Faglært og ufaglært arbejdskraft bliver afgørende for at nå i mål med klimaambitionerne. 70 pct. af arbejdsstyrken i den grønne sektor er enten faglært eller ufaglært, og samtlige fremskrivninger peger på, at vi kommer til at mangle hænder. Derfor er grøn opkvalificering og kompetenceudvikling afgørende, hvis vi skal nå i mål med de høje ambitioner for klimaet. Og her kommer arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at spille en vigtig rolle. Det kommer til at kræve en grøn bevidsthed på efteruddannelsesområdet, investeringer i grøn efteruddannelse, grundige analyser af arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og fokus på udviklingen af flere grønne kurser.

Muligheden for fagligt løft og sporskifte

Nedslidning, stigende pensionsalder, færre ufaglærte jobs, skiftende kompetenceefterspørgsel – der findes mange forklaringer på det stigende behov for, at man får brug for et sporskifte eller et fagligt løft i løbet af sit arbejdsliv. På et omskifteligt arbejdsmarked er det vigtigt med et robust efteruddannelsessystem. Både for det enkelte menneskes tilknytning til arbejdsmarkedet, men også for at sikre den rette balance i arbejdsstyrkens kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Men det kræver økonomisk prioritering samt et grundigt oplysnings- og vejledningsarbejde, så både faglærte og ufaglærte kender til mulighederne.