AMU-Fyn
Forstander Ove Dalby fra AMU centeret, AMU-Fyn, fortæller:
- Vores skoler er kendetegnet ved, at der er 80% AMU og 20% EUD aktivitet. På EUD er vi en af Danmarks største struktørskoler, og på AMU er vi Danmarks største svejseskole.
- Vi er en meget progressiv skole, der hele tiden har nye projekter kørende. Vi sætter stor ære i at have tæt forbindelse til erhvervslivet og dermed finde job til de ledige på AMU. Vi forsøger simpelthen at skabe markedet uafbrudt ved at være udadvendte; ved virksomhedskontakt og ved tæt kontakt til jobcentrene. På den måde skaber vi forbindelser.
- Vores væsentligste formål er at få mennesker i arbejde, eller opkvalificere dem, som er i arbejde. Det, vil jeg mene, er meget stærkt kendetegn hos os.