Unges oplevelse af brobygning på hhx og htx

Resultater

Data viser med stor tydelighed, at brobygning spiller en vigtig rolle i de unges beslutningsproces. Særligt hvis den giver brobygningseleverne mulighed for at afprøve, hvilken hverdag de vil få, hvis de vælger det pågældende gymnasium. Undersøgelsen peger på, at der er fire primære kriterier, der er vigtige at opfylde for, at brobygningseleverne oplever brobygningen som succesfuld:

Mulighed for at afprøve de fag, der er særegen for gymnasieretningen

Centrale pointer i denne rapport er, at brobygning er særligt virksomt, når der gives mulighed for, at brobygningseleverne kan afprøve de fag, der er særegne for gymnasieretningen. Det har et udpræget behov for at få indsigt i de fag, som de givetvis vil få, hvis de vælger det gymnasium, de besøger.

Tale med elever om, hvordan det er at gå på gymnasiet

Derudover peger resultaterne på vigtigheden af helt generelt set, at lade eleverne opleve gymnasiet og den hverdag, der udspiller sig. Både i og udenfor timerne. Det er et udpræget behov for at opleve de dele af hverdagen, som ikke kan beskrives eller sættes i ramme af andre eller på eksempelvis markedsføringsmateriale. En individuel fornemmelse for stemninger på gymnasiet.

Opleve skolen i og uden for timerne for at se, hvilken hverdag man vil få på gymnasiet

Det tredje kriterie, der skal opfyldes, er brobygningselevernes behov for at møde de elever, der går på gymnasiet. Centralt står her et behov for at se en egentlig undervisningssituation. Det er ikke vigtigt for brobygningseleverne at kunne følge med i det faglige niveau, men det er vigtigt at mærke stemningen og se engagementet fra både lærere og elever. I forlængelse heraf peger analysen på informanternes trang til at se et virkeligt behov eller formål med resultater, der læres i undervisningen.

Møde lærere som er engagerede, imødekommende og autentiske

Slutteligt er det centralt for de unge at opleve, at underviserne på brobygningsholdene er engagerede og autentiske forstået på den måde, at de skal fremstille gymnasiet og hverdagen så virkelighedsnært og ærligt som muligt. Resultaterne peger på at det, ifølge brobygningseleverne, giver mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de reelt kan se sig selv gennemføre uddannelsen.

Planlægning af brobygning

Rapportens resultater viser, at det helt centrale for brobygningseleverne er at opleve hverdagen på gymnasiet på autentisk vis. Det er også igennem oplevelser og mødet med lærere og elever, at de unge vurderer, hvorvidt de passer ind på gymnasiet. Undersøgelsen peger på, at identifikation er vigtigt for at overveje at søge ind på det pågældende gymnasium, og identifikationen er noget, der konstant vurderes gennem deres brobygning.

Det er vigtigt for brobygningseleverne at få indblik i de fag, der er særlige og specifikke for den pågældende  gymnasieretning. Det står også centralt i analysen, at de unge har et udpræget behov for at få indblik i og overblik over, hvad de præcis kan bruge deres færdige eksamen til, og hvad den er adgangsgivende til.

Tiltrækning af unge til hhx og htx

Undersøgelsens resultater peger på de aspekter, der er vigtige at fokusere på, når der arbejdes med tiltrækning af elever til hhx og htx. Det er analysefund, som knytter sig til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Her er det centralt, at de unge søger efter et gymnasium, de kan identificere sig med. Et sted de kan se sig selv gå i tre år. Identifikationen vurderes ud fra gymnasiets ry og omdømme, både socialt, kønsmæssigt og fagligt. Det er forskelligt hvorvidt ry, omdømme og identifikation vurderes ud fra gymnasieretningen, altså uddannelsestype, eller det specifikke gymnasium, altså skole. For STX gælder det primært, at omdømme knytter sig til selve skolen, mens det for hhx og htx forbindes med gymnasieretningen mere generelt set.

Brobygningselevernes faglige interesser og formålet med uddannelsen er to helt afgørende faktorer, når det gælder valg af hhx og htx. Dette er noget af det, der særligt er behov for at prøve af under et brobygningsforløb.

Resultaterne peger endvidere på, at de unge særligt taler med deres forældre om deres forestående uddannelsesvalg. Forældrene bruges særligt til at be- eller afkræfte aktualiteten af de alternativer, som den unge overvejer. Med forældrene tales der særligt identifikation i forhold til de faglige, sociale og personlige interesser. Brobygningseleverne bruger deres venner, der allerede går på et gymnasium til at vurdere, hvorvidt de vil passe ind det pågældende sted. UU-vejledernes og gundskolelærernes videndeling er afgørende for de unges beslutningsgrundlag. De unge opnår i høj grad viden om uddannelsesmuligheder gennem den kollektive vejledning i grundskolen. Derudfra lægger de sig også relativt hurtigt fast på nogle få alternativer, de overvejer. Disse alternativer besluttes tidligt i vejledningsforløbet og bliver i meget lav grad udfordret af vejledere, lærere og forældre. De unge er ikke videbegærlige om deres muligheder.

Rapporten viser, at brobygningseleverne søger information om nogle få uddannelser på ug.dk. Samtidig registrerer de unge, når de møder aktivitet fra gymnasierne på de sociale medier. Det er dog primært opslag, annoncer m.m. som viser sociale aktiviteter og nuværende elever på gymnasiet som bemærkes. Det er netop her, de unge, der står overfor et kommende uddannelsesvalg, kan vurdere, hvorvidt de kan identificere sig med det pågældende gymnasium eller gymnasieretning.

Læs hele rapporten her