Bevillingssystemet

Indtægtskilder

På institutionerne for erhvervsrettede uddannelser (IEU) er der to indtægtskilder, hvor den primære er statstilskud og den sekundære er andre indtægtskilder, der dækker over indtægtsdækket virksomhed (IDV), deltagerbetaling og betaling for aktiverede mv. Statstilskuddet udgør ca. 80 pct. af IEU’ernes samlede omsætning og fordeles på institutionerne via bevillingssystemet.

Statstilskuddet til de enkelte institutioner ydes som et bloktilskud, hvor institutionerne har fri dispositionsret betinget af, at eleverne i de regulererede og tilskudsberettigede uddannelser får undervisning af den forskreven kvalitet, og at institutionen underviser de elever, som tilskuddet er beregnet til.

Bevillingssystemet består af to elementer, hvor den ene er taxametersystemet og den anden er tilskudssystemet. Som det fremgår af figur 1, er taxametersystemet den bærende bevillingsmodel til fordeling af statstilskuddet til institutionerne og suppleres af tilskudssystemet.

Copyright

DEG infogram

Taxametersystemet

Taxametersystemet er det bærende element i bevillingssystemet og står for ca. 95 pct. af det samlede statstilskud, der bliver ydet til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Taxameterbevillingerne ydes til institutionerne ud fra objektive mål for aktivitet og politiske fastsatte takster pr. aktivitetsenhed. Institutionerne har derfor sikkerhed for at aktivitetsstigninger vil blive takstfinansieret.

Taxameterstyringen blev implementeret med følgende hensyn:

1. En økonomistyringsmodel, der i høj grad var orienteret mod resultater og incitamenter.
2. Effektiv allokering af midler fra uddannelser i aktivitetsmæssige tilbagegang til uddannelser i fremgang.
3. Den direkte produktivitetsstyring via taksterne forhindrer, at aktivitetsudsving fører til udgiftsdrivende standardglidninger og stigende enhedsomkostninger i situationer med faldende aktivitet.

Taksterne, der er knyttet til taxametersystemet, er et produkt at politiske prioriteringer, da de årligt bliver fastsat på finansloven og derfor er uafhængig af den enkelte institutions udgiftsdispositioner og omkostningsforhold - dog kan vedvarende ubalance mellem takster og omkostninger resultere i takstreguleringer.

Tilskudssystemet

For at bevillingssystemet kan understøtte særlige situationer og forhold suppleres taxametersystemet med tilskudssystemet.

Tilskudssystemet giver mulighed for, at bevillingssystemet kan understøtte et bredt geografisk dækkende uddannelsesudbud, eksistensen af institutioner med få uddannelser, der er særligt sårbare overfor aktivitetsudsving samt andre politiske målsætninger, som ønskes indfriet indenfor en begrænset tidshorisont. Tilskudssystemet supplerer derfor taxametersystemet med grundtilskud og flere aktivitetsuafhænige tilskud, der er øremærket i form af bl.a. puljebevillinger og aftalebaserede bevillingsmodeller.

Væsentlige elementer i bevillingssystemet

• De overordnet taxametre
• Grundtilskud til institutionerne
• Incitamentstaxametre
• Omfordelingstaxametre og -tilskud
• Puljer mv.

De grundlæggende taxametre og tælleprincipper

Der eksisterer tre grundlæggende taxametre, der samlet set udgør ca. 92 pct. af det statslige tilskud, hvilket er undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameteret.

Undervisningstaxameteret

Undervisningstaxameteret ydes til undervisningsgennemførelse, dvs. lærerløn, anden løn til gennemførelse af undervisning (f.eks. pædagogisk ledelse, pædagogiske IT-medarbejdere og værkstedsassistenter), undervisningsudstyr, lærebøger, materialer, eksamen samt ekskursioner. Udbetalingen af dette taxameter sker tidstro, det vil sige efter faktisk antal årselever i indberetningsperioden og i regnskabsåret. Undervisningstaxameteret forudsættes derfor at give dækning for undervisningsrelateret udgifter.

Fællesudgiftstaxameteret

Fællesudgiftstaxameteret ydes til fællesudgifter i form af administration og bygningsdrift, dvs. løn til institutionsledelse (skolelederen og souschef), kontorhold, pedeller/rengøring, revision, el, vand og varme. Udbetaling af fællestaxametret sker forskudt efter princippet om grundlagsårselever. Fællesudgiftstaxameteret skal derfor give dækning til udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan henføreres til enkelte uddannelser.

Bygningstaxameteret

Bygningstaxameteret ydes til fremskaffelse og vedligeholdelse af bygninger, dvs. enten udgifter til leje af lokaler eller udgifter i form af kapitaludgifter til prioritetsrenter, ejendomsskat, afskrivning på bygninger, ind- og udvendig vedligeholdelse.

På erhvervsskolerne er der til de enkelte skoler tilknyttet en regionaliseringsfaktor, der er fastsat på baggrund af forventet prisniveau for fremskaffelse og vedligeholdelse af bygningsmassen. Faktoren er fastsat til hhv. 0,8, 0,844, 0,9, 1,0 og 1,05. Institutioner indenfor de almene gymnasier, VUC og SOSU er der ikke anvendt regionaliseringsfaktorer, idet overdragelse af bygninger skete efter en betalingsevnemodel, hvilket er den store forskel i forhold til erhvervsskolerne, da de overgik til selveje. Grundlaget for fastsættelse af bygningstaxameteret var en norm for det antal m2 en uddannelse skulle have til rådighed pr. årselev. Eksempler på m2 -normer: HHX 10 m2, STX 14 m2, HTX 15m2, SOSU 15 m2, merkantil-EUD 12 m2 og teknisk-EUD 24-48 m2. Ligesom fællesudgiftstaxameteret er bygningstaxameteret forskudt efter princippet om grundlagsårselever. Bygningstaxameteret skal derfor give dækning til udgifter, der er institutionens kapitaludgifter.

Takster på arbejdsmarkedsuddannelserne

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) adskiller sig fra de andre uddannelser ved, at der ikke er knyttet en specifik takst til en uddannelse, men derimod er kurserne indplaceret i takstgrupper/familiegrupper.

Undervisningstakster

Ligesom undervisningstaxameteret er formålet med undervisningstaksten, at der skal gives dækning for undervisningsrelateret udgifter. Der er i alt 12 taksgrupper/familiegrupper, hvor de forskellige kurser kan indplaceres under.

Fællesudgiftstakster

Ligesom fællesudgiftstaxameteret skal fællesudgiftstaksterne give dækning til udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan henføreres til enkelte kurser. Der er i alt 8 fællesudgiftstakster, der er afhængigt af kursusområdet samt en kvadratmeternorm.

Bygningstakster

Ligesom bygningstaxameteret skal bygningstaksterne give dækning til udgifter, der er institutionens kapitaludgifter. Der er i alt 13 bygningstakster, der er afhængigt af at kursusområdet er indenfor det merkantile eller tekniske område samt en kvadratmeternorm.

Tillægstakster

På arbejdsmarkedsuddannelserne er der tre tillægstakster, der er følgende:

• Administrationstillægstakst pr. påbegyndte uddannelsesmål
• Fællesudgiftstillægstakst køretekniks anlæg pr. kursist pr. uddannelsesmål
• Bygningstillægstakst pr. kursist pr. uddannelsesmål

Tælleprincipper og udbetaling

Det samlede tilskud udbetales til institutionen på baggrund af antallet af årselever og grundlagsårselever. En årselev beregnes som en elev, der har modtaget undervisning i 40 uger i året. Antallet af årselever fremkommer ved at tælle antallet af elever på de fastsatte tælledatoer og derefter gange med holdets varigheden.

En grundlagsårselev for institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt institutioner for almengymnasiale uddannelser i et finansår omfatter 4. kvartal i finansåret to år før og 1. til 3. kvartal i det foregående finansår eller aktiviteten i hele det foregående finansår.

Taxametre, der udbetales på baggrund af antallet af årselever, findes derfor at være tidstro, hvorimod taxametre, der udbetales på baggrund af grundlagsårselever findes at tidforskudt. En tidsforskydning kan bidrage til budgetsikkerhed ved aktivitetsudsving, hvor det vil være muligt at kunne tilpasse ressourcerne ved udsving i aktiviteten.

Tælleprincippet på de forskellige uddannelsesområder indenfor erhvervsskolernes område er forskellig og er beskrevet nedenfor.

• AMU: hver dag
• Skoleoplæring: hver uge
• Skolehjem: hver uge
• EUD: hver 5. uge
• Gymnasierne: 60 . & 120. undervisningsdag (ændret fra den 20. undervisningsdag ifm. aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser fra 2016. Hvilket har haft en økonomisk konsekvens for institutionerne)

Et kompliceret bevillingssystem

Taxameter- og tilskudssystemet har igennem tiden blevet kompliceret og tilsandet, hvilket i høj grad afspejler skiftende politiske prioriteringer, effektiviseringskrav m.m. Bevillingssystemet består i dag af følgende elementer, der alle har forskellige formål

• Ordinære taxametre

• Grundtilskud til institutionerne
• Incitamentstaxametre
• Omfordelingstaxametre og -tilskud
• Puljer mv.

Bevillingssystemets takster og tilskud, der ydes til undervisningsområdet, bliver årligt fastsat på finansloven - hvilket betyder at taxametrene og tilskuddene i et pågældende år i høj grad afspejler den gældende politiske prioritering.

Nedenstående figur viser antallet af taksttyper, takstgrupper og tillægstakster som bevillingssystemet består af på de gymnasiale uddannelser og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Grundtilskud for institutioner for almengymnasiale uddannelser

For de selvejende uddannelsesinstitutioner udgør statstilskud ca. 80 pct. af den samlede omsætning. Af statstilskuddene udgør ca. 95 pct. aktivitetsafhængige tilskud (Taxametre, der beregnes grundlag af aktiviteten med objektive mål, f.eks. årselever), hvor tilskudsberegningen består af et aktivitetsmål og en aktivitetssats, der samlet kaldes taxametersystemet.

Taxametersystemet suppleres med en række styringselementer via tilskudssystemet, hvor grundtilskud udgør størstedelen af disse, og har til formål at finansiere institutionernes basisomkostninger.

Med grundtilskuddet foretages en fordeling af midler til fordel for mindre institutioner, hvilket bl.a. gøres for at kompensere de mindre institutioners relative høje enhedsomkostninger. Grundtilskuddet har af den årsag en relativ stor betydning for mindre institutioner og har til formål at sikre den fortsatte drift. De mindre institutioner udgør i udpræget grad institutioner i geografiske udkantsområder, hvormed det af den årsag bliver grundtilskuddet et styringsredskab, der kan anvendes til at opretholde og understøtte et bredt geografisk uddannelsesudbud.

Her beskrives de grundtilskud, der gælder for institutioner med almengymnasiale uddannelser (IAU), tilskuddenes størrelse ifølge finanslovsforslaget 2021 (FFL21), samt de regler, som gør sig gældende ved fusioner med en anden institution (almen gymnasial institution og/eller institution for erhvervsrettede uddannelser).

Ved fusioner vil basisgrundtilskuddet være uændret i en fireårig overgangsperiode. Efter den 4-årige periode vil den fusionerede institutioner blive påvirket af ændringer i grundtilskuddene.

Basisgrundtilskud

For de almengymnasiale institutioner udgør dette tilskud maksimalt l 922.370 kr. Ved en fusion mellem to IAU’er vil tilskuddet være 922.370 kr. efter overgangsperioden, svarende til et enkelt basisgrundtilskud for en almengymnasial institution. Ved en fusion mellem en institution for erhvervsrettede uddannelser (IEU) og IAU vil tilskuddet maksimalt kunne blive på 1.660.530 kr. efter overgangsperioden.

Basisgrundtilskuddet kan ikke overstige et beløb svarende til 11.060 kr. pr. grundlagsårselev (En årselev beregnes som en elev, der har modtaget undervisning i 40 uger i året. Antallet af årselever fremkommer ved at tælle antallet af elever på de fastsatte tælledatoer og derefter gange med holdets varighed. En grundlagsårselev for institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt institutioner for almengymnasiale uddannelser i et finansår omfatter enten 4. kvartal i finansåret to år før og 1. til 3. kvartal i det foregående finansår eller aktiviteten i hele det foregående finansår).

Uddannelsestypetilskud

Der ydes et tilskud på 1.614.150 kr. for den første etableret fuldtidsuddannelse (hovedaktiviteten på institutionen f.eks. stx) og 230.590 kr. for den anden etablerede fuldtidsuddannelse (f.eks. hf).

Ved fusion mellem en IEU eller institution for almene voksenuddannelser (IAV) opretholdes dette tilskud – naturligvis forudsat at aktiviteterne fortsætter. Ved fusion mellem en anden IAU vil uddannelsestypetilskuddene for den ene af de tidligere institutioner bortfalde efter den fireårig overgangsperiode.

Hvert uddannelsestypetilskud må ikke overstige et beløb svarende til 11.060 kr. pr. grundlagsårselev.

Geografisk grundtilskud

Der ydes et geografik grundtilskud på 1,0 mio. kr. pr. uanset antallet af årselever for at sikre et bredt geografisk uddannelsesudbud. Den fusionerede institution opretholder et geografisk grundtilskud, der svarer til summen af de tidligere institutioners geografiske grundtilskud.

Grundtilskud til kostafdelinger

Der ydes et grundtilskud til kostgymnasier på 400.000 kr. i 2021, i det alle institutioner med kostafdelinger fra 2020 modtager det samme grundtilskud.

Incitamentstaxametre 

I det nuværende bevillingssystem eksisterer der for institutioner for almengymnasiale institutioner og institutioner for erhvervsrettede uddannelser for overordnet incitamentstaxametre, der anvendes til at imødekomme politiske målsætninger.

A-fagstaxameteret

På det almengymnasiale område blev der ved overgangen til selvejet for institutionerne for almengymnasiale uddannelser (IAU) indført et A-fagstaxameter, der ydes for hver stx- og IB-elev, som gennemfører fysik, kemi, biologi, bioteknologi og musik på A-niveau. Til trods for at htx udbyder de samme fag med undtagelse af musik på A-niveau, så ydes der ikke et tilsvarende taxameter for htx-eleverne, som gennemfører disse fag på Aniveau. A-fagstaxameteret er derfor et incitamentstaxameter, der understøtter en politisk målsætning, om at flere elever opnår STEM-kompetencer, men forfordeles kun til de stx- og IB-uddannelsesudbuddet.

Færdiggørelsestaxameteret

Færdiggørelsestaxameteret beregnes på grundlag af kriterier for bestået eksamen eller forløb, hvor taksten er differentieret ift. uddannelserne. Færdiggørelsestaxameteret er et incitamentstaxameter, der politisk er tiltænkt at have en afsmittende effekt på institutionernes arbejde med at øge elevbestandens gennemførelse.

Lærepladstaxameteret

Lærepladstaxameteret beregnes for institutionen på grundlag af indgåede lærepladsaftaler på erhvervsuddannelserne. Der er tale om to takstniveauer; en takst for antal aftaler indgået inden for måltallet, og en takst for aftaler udover måltallet. Måltallet for en given institution bliver fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet og afspejler forgående årsniveau for indgåelse af lærepladsaftaler. lærepladstaxameteret er derfor et incitamentstaxameter, der har til formål at understøtte en politisk målsætning, om at alle elever får en læreplads som en del af deres erhvervsuddannelse.

Omfordelingstaxametre og -tilskud

I det nuværende bevillingssystem eksisterer der fire omfordelingstaxametre- og tilskud, der skal imødekomme strukturelle problematikker for institutioner for erhvervsrettede uddannelser, samt to for institutioner for almengymnasiale uddannelser.

Regionaliseringsfaktoren

På institutionerne for erhvervsrettede uddannelser (IEU) er de enkelte institutioner tilknyttet en regionaliseringsfaktor (Institutionerne for almengymnasiale uddannelser, voksenuddannelsescentrene og SOSU-skolerne er ikke omfattet af dette, da de ved deres overgang til selveje fik overdraget bygningerne efter betalingsevnemodellen), der skal imødekomme regionale forskelle ift. prisniveau til fremskaffelse og vedligeholdelse af bygningsmassen. Den grundlæggende tanke med regionaliseringsfaktoren er, at prisniveauet i storbyerne oftest er højere sammenlignet med i udkants Danmark. Regionaliseringsfaktoren er et udtryk for, hvor stort et bygningstaxameter institutionen får pr. årselev (ÅE), hvor faktoren er fastsat til hhv. 0,8, 0,844, 0,9, 1,0 og 1,05 (For at imødekomme en negativ budgetregulering ifm. aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU) blev regionaliseringsfaktoren på 1,1 sænket til 1,05, hvilket har betydet en samlet reducering i bevillingen til erhvervsskolerne på 8,8 mio. kr. jf. aftaletekst 15.11.2019.)

Socialt taxameter

Socialt taxameter blev indført med finansloven for 2015 for at give institutioner med en høj andel af frafaldstruet elever midler til at iværksætte en ekstra indsats mod frafald. Det sociale taxameter blev udmøntet som en intern omfordeling på ungdomsuddannelsessektoren, hvor undervisningstaxameteret blev reduceret med 2 pct. Tilskuddet er tiltænkt at skulle anvendes til f.eks. undervisning, lærere, vejledning og sociale arrangementer, men ikke til administration eller lignende. Socialt taxameter omfatter alle kompetencegivende ungdomsuddannelser, dvs. stx, hf, hhx, htx, erhvervsuddannelsernes grundforløb, studierettet påbygning og eux. Det sociale taxameter udmøntes som et tillægstaxameter med tre forskellige takststørrelser afhængigt af institutionens andel af frafaldstruede elever på de enkelte uddannelsesområder. Socialt taxameter er ikke knyttet på en institution, men til hvert enkelt uddannelsesudbud. Givet at en institution har flere forskellige udbud, kan ét udbud udløse socialt taxameter, mens et andet ikke udløser taxameteret.

Takststørrelser for socialt taxameter

Takst 1	Takst 2	Takst 3
4.680 kr.	5.200 kr.	5.610 kr.

• Takst 1 udbetales til institutioner, der har mellem 38 og 50 pct. frafaldstruet elever.
• Takst 2 udbetales til institutioner, der har mellem 51 og 60 pct. frafaldstruet elever
• Takst 3 udbetales til institutioner, hvor 61 pct. eller derover af eleverne vurderes at være frafaldstruet.

Ved en genberegning af det sociale taxameter på finansloven for 2022, skete der en forskydning i den samlede bevillingsramme til de givne uddannelser.

En ny evaluering af det sociale taxameter viser, at de institutioner, der modtager socialt taxameter, i gennemsnit bruger relativt flere midler på undervisningens gennemførelse end de institutioner, der ikke modtager socialt taxameter. Dette indikerer at modtagerne af det sociale taxameter prioriterer at bruge de ekstra midler på at styrke undervisningen. Men evalueringen tyder også på, at institutioner, der modtager socialt taxameter ikke har reduceret frafaldet mere end andre institutioner (Evaluering af socialt taxameter, Børne- og Undervisningsministeriet 2020).

Skyggeelev taxameter

For uddannelser med en lille elevtilgang ydes der taxametertilskud til et fastsat mindste antal elever pr. år for en eller flere skoleperioder for erhvervsuddannelsens hovedforløb for at bevare uddannelsen på en IEU i landet. Differencen mellem det faktiske antal elever og det fastsatte mindste antal elever kaldes skyggeelever, hvor taxametertilskuddet hertil kaldes skyggeelevtilskud. Skyggeelevtilskuddet ydes til både undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameteret for den pågældende uddannelse. Det er Ministeren, der afgør hvilke uddannelser, som kan udløse skyggeelevtilskud, hvor der årligt er mulighed for at yde op til 17,88 mio. kr. i skyggeelevtilskud.

Udkantstilskud

Der kan yde udkantstilskud til IEU’er, der udbyder erhvervsgymnasiale (hhx/htx) og/eller EUD-grundforløb i udkantskommunerne. Udkantstilskuddet ydes på baggrund af institutionens udbud på hovedskolen og afdelinger i udkantskommuner. Udkantstilskuddet kan opretholdes ved fusion såfremt udbuddet opretholdes og den fortsættende institution godkendes som en IEU. Ved en fusion og den fortsættende institution godkendes som en institution for almengymnasiale uddannelser, da vil udkantstilskuddet kun opretholdes i en fireårig overgangsperiode. Udkantstilskuddet for IEU er at finde i tabel 2.

Udkantstilskud for IEU

Uddannelse	Takst i kr.	Antal udbud	Mio. kr.
Omsorg, sundhed og pædagogik	250.040	18	4,5
Fødevarer, jordbrug og oplevelser	242.680	19	4,6
Kontor, handel og forretningsservice	229.200	25	5,7
Teknologi, byggeri og transport	721.970	21	15,1
Erhvervsgymnasiale uddannelser	229.200	41	9,4
I alt	-	124	39,3

Der kan ydes udkantstilskud til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse efter to kriterier:

1.  Institutionen har mindre end 430 stx-årselever i året før finansåret
2. Gymnasiet defineres som et udkantsgymnasium, hvis elever, der er optaget på gymnasiet, vil få mere end 20 km med offentlig transport til nærmeste gymnasium, dersom uddannelsestilbuddet på det vurderede gymnasium faldt bort. Der gives ikke udkantstilskud til afdelinger af gymnasier, der er fysisk placeret andetsteds end moderinstitutionen, medmindre afdelingen tidligere har modtaget udkantstilskud, som selvstændigt gymnasium og fortsat opfylder elev- og afstandskriterierne. Dette gør sig også gældende, hvis institutionen har fusioneret til en IEU. Udkantstilskuddet kan maksimalt udgøre 13.230 kr. pr. stx-årselev og 2.758.323 kr. pr. institution.