Eux-forløbenes struktur spænder ben for det fulde potentiale

Et af den nye SVM-regerings højtprofilerede mål er, at flere unge skal tage en faglært uddannelse. Eux i en opdateret og mere gennemtænkt version er ét af svarene. I vores organisationer ser vi positivt på intentionerne bag eux-forløbene, som udstyrer eleverne med både svendebrev og studenterhue.

De giver således eleverne mulighed for at kombinere erhvervsuddannelsens DNA – et fag og oplæring i en virksomhed – med et gymnasialt teoretisk niveau, der er studiekompetencegivende. En kombination, som betyder direkte adgang til job og videre uddannelse.

Og det er ikke kun os, der støtter op om forløbene – det gør de unge også. Eux-eleverne udgør en tredjedel af alle de elever, der søger ind på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen. Hvilket gør eux-forløbene helt essentielle, hvis vi skal sikre flere af de faglærte, som virksomheder og politikere efterspørger, blandt andet for at få succes med den grønne omstilling.

Umiddelbart virker det som en succeshistorie. Desværre ser vi som skoleleder- og underviserorganisationer også en række udfordringer i forløbenes struktur, som spænder ben for, at både den tekniske og merkantile eux kan udfolde sit fulde potentiale. Udfordringer, som vi derfor opfordrer politikerne til at se nærmere på, og som vi også gerne bidrager med løsningsforslag til.

Kompleksitet spænder ben for kvalitet

Tanken med eux-forløbene er, at de skal være komprimerede, målt op imod at tage to separate uddannelser i forlængelse af hinanden. Men i dag er eux-forløbene så sammenpressede, at det går udover elever og lærlingenes læring samt undervisningens kvalitet og progression.

Årsagen findes bl.a. i de syv forskellige eux-modeller, hvor der både på tværs og internt i modellerne er stor variation i udbuddet af gymnasiale fag og længden af disse. På tværs af uddannelser er der stor forskel på, hvor mange timer eleverne undervises i fx dansk og matematik, selvom pensum og eksamen er det samme som på hhx eller htx.

Det giver selvsagt en række udfordringer med at nå de faglige mål – både for os som planlægger og gennemfører undervisningen – men også for de lærlinge og elever, som det hele drejer sig om.

Todelte grundforløb giver udfordringer

Derudover kan der være en social og faglig udfordring i grundforløbet, som er delt op i to. Opdelingen betyder, at nogle elever ikke har adgang til første del af grundforløbet, hvilket medfører, at de senere træder ind i det sociale fællesskab. Opdelingen har også den konsekvens, at fagene ikke kan gå på tværs af grundforløbets to dele. Derved mindskes mulighederne for at skabe et sammenhængende forløb med faglig progression.

På den merkantile eux har der været gennemført forsøg med sammenhængende forløb på tværs af grundforløbets to dele og det efterfølgende studieforberedende år. Forsøgene har vist positive resultater ift. mindskelse af frafald og trivsel hos eleverne.

Derfor bør forsøgene inspirere politikerne til at tænke opstarten af eux som et mere sammenhængende forløb, der både understøtter den faglige progression og elevernes overgang til hovedforløbet. 

På den tekniske eux udgør eleverne derudover en større del af eleverne i skoleoplæring samtidig med, at de også er der i længere tid end deres kammerater på ordinære eud-forløb. Det kan der være flere årsager til. Manglende kendskab til eux-eleverne og deres evner blandt virksomhederne samt halvårlige skift mellem oplæring og skole på det tekniske eux-område for blot at nævne et par eksempler, som EVA fremlægger i deres rapport om elevernes oplevelse af de tekniske eux-forløb fra 2021.

Ikke tilstrækkelig kompetenceudvikling af lærere på eux

Slutteligt er det en udfordring, at de nuværende vilkår for kompetenceudvikling er vanskelige. Lærernes pædagogiske og faglige kompetencer - i fagene og på tværs af fag - er en forudsætning for eux-forløbenes kvalitet og særegenhed. Samtidig er eux stadig under udvikling, f.eks. når det kommer til koblingen mellem erhvervsfag og gymnasiale fag.

Derfor er der behov for at skabe rammer for kompetenceudvikling, som giver skoler og undervisere plads til at kunne prioritere samarbejder på tværs af lærergrupper samt efter- og videreuddannelser i både gymnasiefag og erhvervsfag.

Så kære politikere og parter – de elever, der vælger at tage en eux, fortjener sammenhængende forløb af høj kvalitet med muligheden for at skabe sociale fællesskaber. I Uddannelsesforbundet, GL, DEG-L, Djøf og IDA er vi klar til at drøfte, hvordan vi sikrer det. Derfor håber vi, at vi sammen som sektor kan finde løsningerne på ovenstående udfordringer. 

Debatindlæg af: 
Morten Emborg, formand for erhvervsuddannelsesudvalget i DEG – Lederne
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Henrik Engelbrecht Nielsen, formand for Djøfs sektorudvalg for undervisningsområdet 
Mette Alberg Mosgaard, formand for IDAs uddannelses- og forskningspolitiske udvalg