GF2 elevers uddannelsesvalg
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har i tæt samarbejde med 32 medlemsskoler sat sig for at blive klogere på de voksne elever, der allerede er startet på en erhvervsuddannelse. Hvorfor, hvordan og hvornår valgte de at starte uddannelse, og hvad var alternativet?
Resultater
De voksne er en mangfoldig gruppe. De kan have arbejdet som ufaglærte, haft brug for eller ønsker om et sporskifte med en ny uddannelse, eller valgt en anden vej end en videregående uddannelse efter studentereksamen.
Den viden vi opnår med denne undersøgelse, kan forhåbentlig gøre os i stand til at blive bedre til at tiltrække endnu flere voksne og skabe en interesse hos dem for de spændende muligheder med en erhvervsuddannelse.
Her kan du læse grundende til, at eleverne finder vej til grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse:
Beslutningstidspunktet ligger relativt sent
Undersøgelsen viser, at beslutningen om at søge ind på en erhvervsuddannelse træffes relativt sent op til uddannelsesstart. Særligt de sidste tre måneder før uddannelsen påbegyndes, træffer mange GF2 elever beslutningen.
Unge informanter har mere tendens til at tænke på deres igangværende uddannelse flere år inden beslutningen tages eller uddannelsen reelt påbegyndes. Ældre informanter over 25 år er mere tilbøjelige til at træffe en beslutning tæt på uddannelsesstart.
Mange får tanken om den igangværende uddannelse i et ‘time slot’, der strækker sig fra cirka et år inden afslutningen af grundskolen og frem til to år efter. Årsagsforklaringer på, hvorfor uddannelsen ikke er påbegyndt tidligere er: Personlige årsager, ønsket om at gå en ny vej, økonomi, anden uddannelse eller udefinérbare bevæggrunde.
Påvirkning fra nære relationer og arbejdsrelaterede forbindelser
Tanken om en bestemt erhvervsuddannelse forlades ofte på grund af manglende vejledning i grundskolen i forhold til individuelle behov og interesser. Samtidig påvirker det valget, at der skabes en gruppementalitet på baggrund af, at gymnasiet bliver den dominerende referenceramme gennem grundskolen, lærere, venner og samfundet generelt.
Arbejdsrelaterede forbindelser som for eksempel arbejdsplads, chef og bekendte inden for faget, påvirker valget for dem, der træffer beslutningen lige op til uddannelsesstart. Nære relationer, særligt familie og venner, inspirerer og påvirker interessen. Særligt på tidspunktet omkring afslutningen af grundskolen.
Uddannelsessystemet er en sort boks
Uddannelsessystemet opleves som et system, der lukker sig om sig selv og som er svær at gennemskue. Det er problematisk, når resultaterne også viser, at den bedste start på uddannelsen forudsætter følelsen af at være velinformeret inden uddannelsesstart.
Alternativer til valget af igangværende erhvervsuddannelse Overordnet set identificerer undersøgelsen fire overordnede alternativer til den uddannelse, informanterne har valgt:
Ud over de tre ovenstående hovedtemaer for alternativer, så nævnes dagpenge også som et relevant alternativ i den kvalitative data. Helt centralt står dog at muligheder og konsekvenser af uddannelsesvalget sjældent er gennemtænkt. Det primære for GF2 eleverne er, at komme videre i livet.
Praktiske og ‘bløde’ motivationer
Stabilitet og sikkerhed for fremtiden er afgørende for at vælge uddannelse. Herunder jobsikkerhed, stabil indkomst og mulighed for lære-/elevplads.
Informanterne motiveres også af muligheden for spændende arbejdsopgaver i et kommende job, samt anerkendelse for sit arbejde eller for de konkrete resultater, man skaber. Målet med uddannelsen for GF2 eleverne er, at føle glæde i hverdagen. Derfor påvirkes uddannelsesvalg og vejen til uddannelse også af en konstant afvejning af hvad, der kan give glæde i tilværelsen.
Hvor kommer eleverne fra?
Eleverne på GF2 kommer primært fra tre kanaler, inden de starter på erhvervsskolerne:
Hele 40 ud af 100 GF2 elever fra undersøgelsen har arbejdet ufaglært det sidste år op til uddannelsesstart. De elever, der tidligere har været tilknyttet uddannelsessystemet, ønsker ikke at blive konfronteret med det nederlag, de oplever ved ikke at have gennemført en påbegyndt uddannelse. Her påpeger resultaterne et behov for en form for ‘opsamlingssystem’ , hvor eleverne bliver hjulpet til at revurderer fremtidige muligheder. En væsentlig begrundelse for ikke at gennemføre en tidligere erhvervsuddannelse er mangel på læreplads under uddannelsesforløbet. I forhold til de elever, der kommer fra ledighedssystemet, er erhvervsskolerne tilbøjelige til at tiltrække det yngre segment af de ledige.
To aldersgrupper
Undersøgelsens resultater viser, at eleverne kan opdeles i to forskellige aldersgrupper, henholdsvis under 25 år og over 25 år. De unge under 25 år har et større behov for at føle sig som en del af et fagligt fællesskab, mens elever over 25 år i udpræget grad stræber efter at komme videre i tilværelsen og skabe høj grad af stabilitet og sikkerhed.
De unge under 25 år er mere tilbøjelige til at have tænkt på den igangværende erhvervsuddannelse tidligere i livet. For de unge voksne er uddannelsesvalget oftere en beslutning præget af tilfældigheder og en særlig påvirkning fra færdiguddannede bekendte.
Fagforskelle på 16 fokusuddannelser
Af rapportens sektion 2 fremgår analyser af de 16 fokusuddannelser, som undersøgelsen har særligt fokus på. Sektionen viser signifikante og unikke kendetegn indenfor hver uddannelse. Resultaterne skaber indsigt i og forståelse for, hvordan eleverne føler, at de kan passe ind i faget eller kulturen. I forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af elever på erhvervsskolerne er det relevant, at de rigtige elever lander på den rigtige uddannelse. Undersøgelsens resultater viser, at elevernes oplevelse af at passe ind i faget personlighedsmæssigt er afgørende for deres begejstring for faget.
