Højere kvalitet gennem mere frihed

De erhvervsrettede skoler står som resten af samfundet i en vanskelig situation, hvor store beslutninger er nødvendige for at kunne imødekomme de voldsomt stigende priser samtidig med, at skolerne oplever et faldende elevtal.

Ledelserne er deres samfundsansvar bevidst og har respekt for, at alle dele af Danmark er påvirket af den økonomiske situation. Samtidig skal politikerne huske på, at den erhvervsrettede sektor er en afgørende aktør i leverancen af kompetencer til den bæredygtige omstilling og derfor er det nødvendigt for både klimamål og den generelle samfundsudvikling, at sektoren kan tilbyde ordentlige uddannelser.

Derfor bør politikerne og embedsværket være åbne overfor en afbureaukratisering af erhvervsskolesektoren. Mange af de eksisterende ressourcer i sektoren vil kunne bruges meget bedre og med større understøttelse af kvaliteten, hvis regler og bindinger bliver løsnet, uddannelsesstrukturer ændret, krav til lærerkompetencer afspejler virkeligheden og ministerielle tilsyn fokuseres fremfor at være styret af kvantitet, som tilfældet er i dag.

Regeringen har taget initiativ til at sætte folkeskoler og kommuner fri for selv at finde de bedste løsninger. Den tillid ønskes også for erhvervsskolesektoren, så bestyrelser, ledelser og medarbejdere sammen kan udvikle de bedst mulige uddannelser til gavn for elever, lærlinge og kursister.

Ministerielle tilsyn

De ministerielle tilsyn er nødvendige for at sikre kvaliteten på erhvervsskolerne. Men ledelserne oplever, at antallet af tilsyn har taget overhånd. Der synes at være mere fokus på antallet af tilsyn, som BUVM kan gennemføre frem for at fokusere tilsyn på de reelle problemer og at sikre, at der kommer konkret læring ud af tilsynsbesøgene, som både skolen uden tilsyn, ministeriet og hele sektoren kan inspireres af til at gøre det bedre for eleverne.

Der kan frigives medarbejderressourcer på skolerne, hvis tilsyn målrettes, fokuseres og kvalificeres markant ift. i dag.

Rigsrevisionsrapporter

De sidste to år er der kommet to rapporter fra Rigsrevisionen om erhvervsuddannelserne. Den ene konkluderede, at erhvervsskolerne var for dårlige til at fastholde svage elever, som kommer ind på erhvervsuddannelserne med uddannelsespålæg fra kommunerne. Den anden – som kom året efter – fastslog, at staten kunne spare 1,7 mia. kr., hvis erhvervsskolerne var hurtigere til at smide elever ud med højt fravær, uden at tage stilling til, hvor de elever så skulle gå hen.

Det virker usammenhængende, at Rigsrevisionen retter modstridende kritik af erhvervsskolerne og det bidrager ikke nødvendigvis til at hæve kvaliteten på erhvervsskolerne. Derfor bør Rigsrevisionens undersøgelser i højere grad have en holistisk tilgang til skolernes opgave, som ikke kun er økonomisk men i langt højere grad social. Undersøgelserne bør også tage hensyn til politiske målsætninger. Dette vil kunne målrette en fokuseret indsats på erhvervsskolerne, som reelt kan hæve kvaliteten, i stedet for at erhvervsskolerne skal løbe efter modsatrettede udmeldinger.

Faglige mindstekrav

De erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx oplever i dag, at en række meget specifikke faglige mindstekrav gør det vanskeligt for skolerne at rekruttere de bedst egnede lærere til at undervise på hhx og htx. Det skyldes, at systemet man anvender fra politisk og ministerielt hold til at vurdere, om en potentiel gymnasielærer har faglige kompetencer til at undervise i gymnasiet, reelt hører fortiden til.

I dag har hhx og htx en lang række fag som fx informatik, erhvervsjura og teknikfag, hvor det ville være oplagt at ansætte fx cand.merc’ere og ingeniøruddannede. Men det er meget vanskeligt, da disse kandidater som regel skal igennem en længerevarende proces med supplering i en række specifikke fag – fag som de reelt allerede mestrer via deres kandidatuddannelse og erhvervserfaring.

DEG mener, at der skal gøres noget ved disse benspænd hurtigst muligt ved dels at revidere de faglige mindstekrav og dels indtænke mere fleksibilitet i systemet. Grundlæggende skal vejen frem mod at blive gymnasielærer være attraktiv frem for ekstremt kringlet med en masse sten på vejen. Der er behov for at rekruttere de bedst egnede kandidater til gymnasielærerjobbet for at sikre kvaliteten i de gymnasiale uddannelser over hele landet.

Uddannelsers struktur

Erhvervsuddannelsernes struktur og opbygning er meget kompliceret og har mange overgange. Der kan være et reelt behov for at justere rammerne og give lidt mere fleksibilitet i uddannelserne. Det kunne fx være følgende:  
 

• EUX
  Ift. EUX-uddannelserne kan være behov for at tilpasse indhold og strukturen, herunder at alle elever får mulighed for at tage hele uddannelsen, således at GF1 ikke er forbeholdt de unge elever. Dette vil også muliggøre, at den merkantile eux kan justeres ift. de vellykkede forsøg, der har været gennemført med større overgang og højere trivsel som resultat.  Der er også behov for justeringer af den tekniske eux, som drøftes med arbejdsmarkedets parter
   
• GF+
  Det vil også være nærliggende at fjerne en del af de bindinger, der er på GF+, som gør at muligheden ikke bruges i dag og de afsatte midler stort set ikke anvendes. Det foreslås, at der lægges op til at give mere fleksibilitet i forhold til det indhold, der kan undervises i og der kan gives mulighed for, at GF+ også an tilbydes til elever efter et grundforløb, hvis det kan hjælpe eleverne over i et hovedforløb med en uddannelsesaftale.
  Rammen for GF+ bruges ikke i dag fuldt ud og der ligger forventeligt 65 mio. kr. her til et udvidet brug, som ligger inden for den ramme der blev afsat i forbindelse med den politiske aftale – fra ufaglært til faglært fra 2018.
   
• Bredere grundforløb
  Der kan være behov for at gennemføre bredere grundforløb, som kan bidrage til en bedre tilrettelæggelse og gennemførelse af forløbene samt til at optimere den lærepladsopsøgende indsats og sikre et bedre match i forhold til lærepladsåbninger mv. I forlængelse heraf kan der være behov for at give mulighed for flere uger på enkelte grundforløb. Udviklingen og justeringerne af grundforløbene skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
   
• Den pædagogiske diplomuddannelse (DEP)
  Mange skoler har udfordringer for at få kvalificerede undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne, og mange skoler peger på, at der kan være behov for at se på og justere rammerne for den pædagogiske diplomuddannelse (DEP). DEG vil sammen med interessenter i sektoren igangsætte et arbejde der kan bidrage til at sikre de rette rammer for at skaffe kvalificerede undervisere.
   
• AMU
  Det nuværende AMU-system kan virke meget komplekst for skoler, virksomheder og kursister. Det gælder både i forhold til regler om uddannelsernes gennemførelse og tilrettelæggelse, regler for udbud, målgrupper og udbetaling af godtgørelse og tilskud.

På den baggrund foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne, der for det første skal komme med forslag til regelforenklinger som kan understøtte formålet med uddannelserne og som samtidig kan sikre og forbedre kvaliteten i uddannelserne som på sigt skal øge attraktiviteten og aktiviteten på AMU.  For det andet skal arbejdsgruppen bidrage til at synliggøre og give et overblik over de mange muligheder for der er for fleksibel gennemførelse i dag. Det er hensigten, at arbejdsgruppen skal gennemføre øvelsen ud fra den virkelighed som både virksomheder og skoler ser ind i og de udfordringer der står overfor når der skal udbydes og gennemføres relevante efteruddannelsesaktiviteter for ufaglærte og faglærte.