Lærepladssituationen under COVID-19

Hovedkonklusioner

• I foråret 2020 var der dog en betydelig nedgang i antallet af nyoprettede lærepladspladser sammenlignet med året forinden, hvilket formentlig skyldes COVID-19. Hen over sommeren ændrede billedet sig i takt med indførelsen af hjælpepakker, og der skete en fremgang fra juni til august. I efteråret var der en endnu større fremgang, hvorefter det i november måned har stabiliseret sig.

• Særligt i Region Syd og Region Sjælland er der sket en stigning i antallet af nyoprettede lærepladser, mens det særligt er i Region Hovedstaden, der er sket en stigning i antallet af elever i oplæring.

• Generelt er der sket en stor stigning i antallet af elever optaget i oplæring i 2020 sammenlignet med 2019. I marts måned var der en stigning på hele 125 pct. Det viser, at skoleoplæring og skoleoplæringscentrene har været med til at holde hånden under eleverne i en svær tid. Det samlede antal elever i skoleoplæring har også været stigende i perioden.

• Der er store udsving i udviklingen, når man kigger på brancher og fag. Fx har uddannelserne elektriker, personvognsmekaniker og gastronom haft den største stigning i antal elever i skoleoplæring. Der har været størst nedgang i antal nye lærepladser inden for kontoruddannelse med specialer, buschauffør i kollektiv trafik og snedkeruddannelsen.

Baggrund

I 2020 har Danmark gennemgået en helt særlig periode, da virussen COVID-19 medførte, at landets uddannelsesinstitutioner måtte lukke ned i midten af marts. Herefter startede en gradvis genåbning, hvor elever og kursister kunne vende tilbage til skolerne. Fra efteråret og frem har Danmark igen oplevet lokale restriktioner og delvise nedlukninger før landet igen lukkede ned i december og ind i februar måned.

DEG har en formodning om, at virksomhedernes evne til at tage lærlinge har været påvirket af COVID-19 perioden, fx fordi nogle virksomheder i perioder har haft medarbejdere hjemsendt, og andre virksomheder oplever store nedgange i produktionen, efterspørgsel og kundegrundlag.

I 2020 er der indført kompensationspakker, som havde til formål at give flere elever mulighed for at fastholde deres nuværende aftale og for nye elever at få mulighed for at få en læreplads i en virksomhed. Der er bl.a. tale om den trepartsaftale som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i maj 2020, der skulle afhjælpe de store økonomiske konsekvenser COVID-19 havde for arbejdsgiverne. Med aftalen indførte man en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Det betød, at virksomhederne resten af året kunne få dækket 75 pct. af deres igangværende lærlinges løn. Derudover blev der givet løntilskud til nye aftaler på hhv. 45 pct. til korte aftaler og 90 pct. til ordinære uddannelsesaftaler. Løntilskudsordningen gælder fra 1. maj til 31. december 2020.1
Herudover indeholdt aftalen en række tiltag afgrænset til 2020, bl.a. bedre adgang for elever til skoleoplæring, et midlertidigt løntilskud, forhøjet lønrefusion for længerevarende aftaletyper, nedsættelse af AUB-bidraget, ekstraordinært udstyrsløft af skoleoplæringscentre og styrkelse af de offentlige velfærdsuddannelser.

På den baggrund har DEG udarbejdet nærværende analyse, der ser nærmere på lærepladssituationen i 2020 sammenlignet med 2019. Med henblik på at undersøge om lærepladssituationen er påvirket af COVID-19-nedlukningen.
Analysen baserer sig på data fra Undervisningsministeriet og kan belyse tendenser i lærepladssituationen i 2020 sammenlignet med 2019. Der tages forbehold for, at udsving i perioden kan skyldes andre forhold end COVID-19.

Elever med læreplads i en virksomhed har ikke oplevet stor påvirkning

Dette afsnit kortlægger, hvor mange elever der har haft en uddannelsesaftale med en virksomhed i 2020 sammenlignet med året forinden. Opgørelsen rummer alle typer af lærepladsaftaler. Der er derfor både elever med en ordinær uddannelsesaftale, der gælder hele deres uddannelse, og elever, der har kortere uddannelsesaftaler fx delaftaler, der betyder, at eleven skal finde en læreplads i en ny virksomhed, når aftalen ophører.

Tabel 1 viser udviklingen i antal igangværende lærepladsaftaler på erhvervsskolerne.

Tabel 1: Antallet af igangværende lærepladsaftaler i perioden januar til november i 2019 sammenlignet med perioden januar til november 2020

Figur 1: Den relative udvikling i antallet af igangværende lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

Som det fremgår af figur 1, er der ikke stor relativ forskel på antallet af aktive uddannelsesaftaler i 2020 sammenlignet med 2019. Der er sket en stigning på mellem 2 og 5 pct. i antallet af igangværende lærepladsaftaler, når man sammenligner perioden januar til november 2020 med perioden januar til november 2019.
Det tyder derfor ikke på, at COVID-19 perioden har medført, at elever der allerede var i lære har udfordringer med at fastholde deres lærepladsaftale. Dette mønster erfarede DEG i foråret 2020, hvor en analyse blandt DEG’s medlemsskoler viste, at kun 2 % af eleverne havde mistet deres læreplads i den første og kritiske periode af nedlukningsperioden. Analysen viste ligeledes, at der løbende er elever, der mister deres læreplads af årsager, der ikke kan tilskrives COVID-19-nedlukningen, fx at elev og virksomhed ikke er et godt match

Store udsving i nyoprettede lærepladsaftaler

Under COVID-19-nedlukningen var erhvervsskoler, erhvervsliv og politikere bekymrede for, om nedlukningen ville afholde virksomhederne fra at tegne uddannelsesaftaler med elever på erhvervsuddannelserne. I figur 2 er en beskrivelse af, hvordan det gik, når man ser på perioden januar til november 2020 sammenlignet med samme periode året før.

Figur 2: Den relative udvikling i antallet af nyoprettet lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

Som det fremgår af figuren, var der i foråret fra marts til maj en nedgang på mellem 22 og 31 pct. Hen over sommeren var der derimod fremgang fra juni til august på mellem 20 og 23 pct. i takt med, at man indførte en løntilskudsordning, hvor virksomhederne resten af året kunne få dækket nye aftaler på hhv. 45 pct. til korte aftaler og 90 pct. til ordinære uddannelsesaftaler.2

I efteråret var der en endnu større fremgang på 42 pct. i september og 41 pct. i oktober, hvorefter det i november måned stabiliserede sig med en fremgang på 9 pct.

Trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder blev iværksat i foråret 2020, hvor der var en nedgang i antallet af nyoprettede uddannelsesaftaler. Den trådte i kraft med virkning fra 1. maj og det tyder på at aftalen havde positiv indvirkning på virksomhedernes lyst til at tage lærlinge, da der allerede fra juni var relativt flere elever, der fik en uddannelsesaftale, når man sammenligner med 2019.

Tabel 2: Udviklingen i antallet af nyoprettet lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november opgjort på de fire hovedområder

Ser man på udviklingen inden for hovedområderne, viser det sig, at hovedområderne omsorg, sundhed og pædagogik samt teknologi, byggeri og transport har haft fremgang i antal nyoprettede lærepladsaftaler, hvor der er oprettet henholdsvis 1.301 og 1.873 flere lærepladser i 2020 sammenlignet med 2019. På hovedområderne fødevarer, jordbrug og oplevelser samt kontor, handel og forretningsservice er antallet af nyoprettede lærepladser i 2020 mere på niveau med 2019. Dette ligger i tråd med, hvilke brancher og sektorer der har været hårdest ramt af COVID-19, jf. bl.a. KL’s analyser.3

Tabel 3: De 10 uddannelser med størst fremgang i antallet af nyoprettet lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

Tabel 4: De 10 uddannelser med størst nedgang i antallet af nyoprettet lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

 Tabel 3 og 4 viser de uddannelser, der har haft hhv. størst fremgang og nedgang i antallet af nyoprettede lærepladsaftaler. Træfagenes byggeuddannelser, social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) og social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælper) ligger i top blandt de uddannelser, der har haft størst fremgang. Det skal dog nævnes, at elever på SOSU-uddannelserne er garanteret en læreplads. Ligesom det kan spille ind, at der i januar 2019 blev indgået en politisk aftale om, at minimumsantallet af lærepladser på social- og sundhedsuddannelserne skal øges med 30 pct. i 2020 og 2021 sammenlignet med 2019 for at sikre det nødvendige antal lærepladser på Social og Sundhedsområdet.4 Kontoruddannelse med specialer, buschauffør i kollektiv trafik og snedkeruddannelsen er de tre uddannelser med den største nedgang.

Tabel 5: De 10 brancher med størst fremgang i antallet af nyoprettet lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

Tabel 6: De 10 brancher med størst nedgang i antallet af nyoprettet lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

 Ser vi på brancher er der størst fremgang i de nye lærepladsaftaler inden for generelle offentlige tjenester, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og el-installatører. Mens konferencecentre og kursusejendomme, politi og fremstilling af maskiner til fødevarer m.m. er de brancher med den største nedgang i antallet af nye lærepladser.

Skoleoplæring har holdt hånden under eleverne

Dette afsnit ser på udviklingen i, hvor mange elever, der har været i skoleoplæring i 2020 sammenlignet med 2019 for at se om COVID-19 pandemien har haft en indflydelse på elever i skoleoplæring i en usikker periode.

Tabel 7: Antallet af elever i skoleoplæring i 2019, 2020 samt forskellen i perioden januar til november

Figur 3: Den relative udvikling i antallet af optaget i skoleoplæring i 2020 sammenlignet 2019 i perioden januar til november

 Figur 3 viser en stigning i antallet af elever optaget i skoleoplæring i 2020 sammenlignet med 2019 – dog med undtagelse af august og november måned. I marts måned var der en stigning på hele 125 pct. og i oktober en stigning på 61 pct. Det viser, at skoleoplæringen og skoleoplæringscentrene har været med til at holde hånden under eleverne i en svær tid, som vi ser i figur 2, hvor der i samme periode er en stor tilbagegang i antallet af nyoprettede lærepladser. Det samlede antal af elever i skoleoplæring har, også været stigende i perioden, jf. tabel 7 og tabel 8, hvor det fremgår, at det særligt er inden for hovedområdet; Teknologi, byggeri og transport at skoleoplæringen har spillet en rolle for elever, der ikke har fået en læreplads i en virksomhed. Antallet af optagede i skoleoplæring viser dog ikke noget om, hvor lang tid eleverne har været i skoleoplæringscenteret. Derfor kan der være tale om både kortere og længere ophold i skoleoplæringscenteret.

Tabel 8: Udviklingen i antallet af optagende i skoleoplæring i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november opgjort på de fire hovedområder

Nedenstående tabel viser, at uddannelserne elektriker, personvognsmekaniker og gastronom har haft den største stigning i antal elever i skoleoplæring. For elektrikeruddannelsen skal dette dog ses i lyset af en generel volumenforøgelse i antal elever, der er optaget på uddannelsen inden for det seneste år, hvorfor det har været vanskeligt at optage alle elever på en læreplads. Mens bilbranchen og gastronomi er nogle af de brancher, der har lidt under COVID-19, jf. Dansk Industris analyser.6

Tabel 9: De 10 uddannelser med størst udvikling i antallet af optagende i skoleoplæring i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november

Forskellig udvikling i regionerne

Der har også været fokus på udviklingen i lærepladser regionalt og lokalt i forbindelse med den særlige situation, Danmark har været i 2020 i pga. COVID-19. Dette afsnit ser derfor nærmere på, om der er nogle steder i landet, der ser ud til at være særligt hårdt ramt på udviklingen i nye lærepladser samt antallet af elever i skoleoplæring.

Figur 4: Den relative udvikling i antallet af nyoprettede lærepladsaftaler i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november fordelt på regionerne

Figur 5: Den relative udvikling i antallet af elever i skoleoplæring i 2020 sammenlignet med 2019 i perioden januar til november fordelt på regionerne

Særligt i Region Syd og Region Sjælland er der sket en stigning i antallet af nyoprettede lærepladser, mens Region Hovedstaden, Region Midt og Region Nordjylland har haft mere beskeden stigning. Figur 4 viser, at det særligt er i Region Hovedstaden der er sket en stigning i antallet af elever i skoleoplæring, da antallet af elever i skoleoplæring er steget med 48 pct., hvis man sammenligner perioden januar til november 2020 med januar til november 2019. Den store stigning i Region Hovedstaden er i tråd med, at det er i København, at flest virksomheder har modtaget kompensationspakker under COVID-19, fx fordi der er mange virksomheder inden for oplevelsesindustrien i hovedstaden7 , og derfor har haft svært ved at ansætte lærlinge.

Om data

Analysen baserer sig på data fra Undervisningsministeriet om lærepladser i perioden januar til november 2019 og januar til november 2020. DEG har selv bearbejdet data og foretaget egne beregninger. Der tages forbehold for, at udsving i perioden kan skyldes andre forhold end COVID-19. Antal modtagne aftaler (nyoprettede lærepladsaftaler): Målingen omfatter antal aftaler modtaget på skolen i den måned søgningen foretages for, og hvor skolen er arrangerende skole. Antal igangværende aftaler: Målingen omfatter antal aktive aftaler pr. den sidste dag i måneden, søgningen er foretaget for. Antal igangværende skoleaftaler (elever i skoleoplæring): Måles som antal igangværende skoleaftaler på skoleoplæring pr. den sidste dag i måneden søgningen foretages for. Delaftaler og VFP-aftaler indgår ikke i opgørelsen.