Regionalt mesterskab Aalborg

Camilla Kollerup Jensen, Lea Westphal Poulsen, Lærke Birkmose Lex og Sara Madsbøl fra Aalborg Handelsgymnasium, Turøgade blev et af de to glade vinderhold fra den regionale konkurrence i Aalborg, der er videre til finalen i DM i Erhvervscase.

Finalisterne til årets DM i Erhvervscase er fundet

Arrangement

I dag er der ved tre regionale mesterskaber fundet 6 finalisthold, der går videre til den nationale finale i DM i Erhvervscase, som afholdes den 20. september på Børsen i København.

34 hold hhx-elever har gennem dagen præsenteret deres innovative og kreative forslag til, hvordan optikerkæden Louis Nielsen kan udvikle deres forretning. 

Dommerne var på en svær opgave, da de blandt de 34 hold kun måtte udvælge seks hold, to fra hver konkurrence, der skulle sendes videre til den nationale konkurrence. 

Alle hold i dagens tre regionale konkurrencer, som blev afholdt i Aalborg, Lyngby og Odense, gjorde en stærk indsats og imponerede dommerne med deres vidt forskellige løsninger.

Grundigt analysearbejde og fagligt engagement viste sig i alle præsentationer, men seks hold skulle udvælges. Vinderne er...

Stemningsbilleder fra de tre regionale mesterskaber i Aalborg, Odense og Lyngby.

Regionalt mesterskab - Aalborg

Camilla Jensen, Lea Poulsen, Lærke Lex og Sara Madsbøl
Aalborg Handelsgymnasium, Turøgade

Emilia Luplau, Nadja Tejls, Tristan Laursen og Victor Villumsen
College360, Silkeborg Handelsgymnasium

👏👏👏

Regionalt mesterskab - Odense

Cecilie Poulsen, Emilie Willer, Laura Dahl og Sophia Tuborgh
Aarhus Business College, Viby

Kristine Jensen, Louise Hansen og Malene Bjerg
Handelsgymnasiet Vestfyn

🎊🎊🎊

Regionalt mesterskab - Lyngby

Harald Jørgensen, Jonas Toltov og Mathias Pedersen
ZBC, Vordingborg

Anders Olsen, Jazpar Nielsson og Valdemar Jakobsen
ZBC, Næstved

🤩🤩🤩

Stort tillykke med finalepladserne til alle seks finalisthold. Vi glæder os til at se jer til et brag af en finale. Finalen i DM i Erhvervscase finder i år sted d. 20. september i de historiske rammer i den gamle Børssal i København. I finalen skal de seks hhx-hold dyste om dommernes gunst, når de skal præsentere deres skarpe forretningsidéer for et nyt og større hold dommere, der består af virksomhedsrepræsentanter, hhx-lærere og repræsentanter fra videregående uddannelser. Finalen afsluttes med kåringen af årets vinderhold - en kåring, som børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye deltager i. 

Om konkurrencen

DM i Erhvervscase er en konkurrence, hvor hhx-elever i 2.g på tværs af landets handelsgymnasier konkurrerer om at præsentere den skarpeste forretningsstrategi for den virksomhed, der er valgt som årets case. De dygtigste elever kåres til de regionale mesterskaber og går efterfølgende videre til finalen, der afholdes på Børsen i København den 20. september 2023. Læs mere om DM i Erhvervscase:

PureGym
Danmarksmesterskab

DM i Erhvervscase er en årlig, landsdækkende konkurrence, hvor landets HHX-elever dyster om titlen som Danmarksmester. Det er en konkurrence, der stiller skarpt på fagligheden i den erhvervsrettede gymnasieuddannelse. Alle HHX-gymnasier kan deltage.

Kontakt

Rasmus

Rasmus Glavind Espersen

Analysekonsulent – hhx, htx & tilsyn