Beslagsmed elev måler op

Invester i erhvervsuddannelserne

Nyhed

Det er positivt, at SVM-regeringen taler meget om nødvendigheden af, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Intentioner bliver dog først gode, når de følges af handling og der er brug for investeringer i erhvervsuddannelserne NU.

Udtalelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelsernes generalforsamling.

Bestyrelserne på Danmarks erhvervsskoler har 26. april 2023 været samlet til generalforsamling. Herfra skal lyde en opfordring til SVM-regeringen om at sætte handling bag ordene og investere i erhvervsuddannelserne nu, hvis Danmark skal få de faglærte, der er brug for.

Vi har lige set regeringens finanslov for 2023, der ikke afspejler det fokus, som såvel statsministeren, børne- og undervisningsministeren og regeringsgrundlaget har på erhvervsuddannelserne. Pengene mangler stadig. Der er massivt brug for investeringer i blandt andet udstyr og kompetenceløft af underviserne. Erhvervsskolerne kan ikke afvente et eventuelt provenu fra en reform af de videregående uddannelser.

Der er brug for handling nu. Og i finanslov 2024. Derfor vil DEG-B fortsætte med at lægge pres på politikerne på Christiansborg for at der tilføres flere varige midler, der sikrer et robust og stabilt økonomisk grundlag til udvikling af erhvervsuddannelserne.

Kontakt

Billede af næstformand for DEG-B, Kasper Palm

Kasper Palm

Næstformand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne