Klare mål og taxameterreform kan sikre, at de unge lander på den rigtige ungdomsuddannelse
Der skal langt større fokus på, at de unge vi uddanner, også kommer videre til dét uddannelsen er tiltænkt, og at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Af: Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, og Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
I et indlæg i Information den 4. marts taler næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Nanna Højlund for, at gymnasierne skal optage de rigtige elever og ikke de mange. Hun argumenterer for, at studenterhuen ikke er det rigtige valg for alle, og at det er oplagt, at flere får en erhvervsuddannelse, når vi ved, at der mangler faglærte og i fremtiden kommer til at mangle endnu flere. I Altinget fortsætter debatten med svar fra Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier, som igen er fulgt op af Nanna Højlund.
Vi er enige med Nanna Højlund i, at der skal langt større fokus på, at de unge vi uddanner, også kommer videre til dét uddannelsen er tiltænkt, og at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse.
En analyse fra tænketanken DEA viser, at gymnasiet tilsyneladende ikke er den rigtige vej for alle. Dermed sættes et punktum for misforståelsen om, at alle unge er bedst tjent med en gymnasial uddannelse. Spørgsmålet, som Nanna Højlund stiller, er så hvad skal der til for, at flere unge vælger svendebrevet frem for studenterhuen?
Redefinér taxametermodellen
Unge, der havner på en ungdomsuddannelse, som ikke matcher deres faglige niveau, har risiko for at mistrives fagligt, og dermed for at opleve nederlag. Derfor mener vi, at det er afgørende, at der udtænkes et system, der understøtter, at unge lander på den hylde, der er den rigtige for den enkelte.
Det nuværende taxametersystem, hvor stort set alle bevillinger er afhængige af antallet af elever kombineret med markant faldende ungdomsårgange, skaber en situation, som systemets forældre ikke havde forudset. I stedet for en godmodig kappestrid, er der skabt en overlevelseskamp, som skaber uhensigtsmæssige incitamenter til at tiltrække elever, som reelt ville have en bedre chance for at komme videre, hvis de havde valgt en anden uddannelse.
Dermed vil nogle af de åbenlyse udfordringer kunne løses med en taxametermodel, der økonomisk sikrer de udbud man ønsker, gennem at gøre en større del af bevillingen fast. Reformen kan finansieres ved at fastholde bevillingen til ungdomsuddannelserne i kroner trods nedgang i antal unge.
Sæt klare mål på de gymnasiale uddannelser
En taxameterreform skal støttes op af klare mål fremfor incitamentstyring. Gymnasiet er en studieforberedende uddannelse og derfor skal de unge videre til en ehvervskompetencegivende uddannelse. Og dét inden for rimelig tid. På de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, bakker vi derfor op om at lade os måle på, om vi faktisk bringer de unge videre til en erhvervskompetencegivende uddannelse - og også på hvor hurtigt.
På erhvervsuddannelserne er skolerne med trepartsaftalen gjort forpligtiget til at skaffe eleverne en læreplads. Og skolerne sanktioneres, hvis de ikke gør det. Der er ligeledes en præmie, når skolen har skaffet en læreplads, hvilket er et kraftigt drivmiddel til at få eleverne videre.
Dét at mestre et fagligt felt og være dygtig til at skabe noget, er noget, der i stigende grad vinder anerkendelse. Det er godt, fordi vi skal sikre, at dem, der vil have mest gavn af en erhvervsuddannelse, vælger en erhvervsuddannelse.
Samtidig viser en netop offentliggjort analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at manglen på faglærte stiger til 99.000 i 2030, hvis ikke der gøres noget for at ændre denne kurs. Vi tror på, at det er muligt at adressere både samfundets behov for faglærte og den enkeltes positive udvikling i uddannelsessystemet.