Kvalitetsnetværket

Skal du være med i kvalitetsnetværkets styregruppe?

Nyhed

Hvert andet år udpeges der en styregruppe for netværket, der beslutter hvilke netværksaktiviteter, der skal sættes i gang. Nu kan du stille op og blive en del af styregruppen.

Hvad er kvalitetsnetværket?

Netværkets formål er at skabe grundlag for videndeling om brug af data på institutioner for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og voksen- og efteruddannelse. Netværket har primært et praksisrettet fokus, der vedrører dialog om og konkret brug af data til skoleudvikling fx på det pædagogiske-, trivsel/elevsociale- og organisatoriske område. Netværket sigter efter at give data liv ude på skolerne. Herudover bidrager netværket til at kvalificere drøftelser om skolernes rammer for kvalitetsudvikling fx tilsyn og regler om kvalitetsarbejde.

Netværket er forankret i DEG og samarbejder med øvrige skolelederforeninger.

Bliv en del af styregruppen

Kvalitetsnetværkets styregruppe er en god mulighed for dig som arbejder med kvalitetsarbejdet i praksis. Vil du gerne være med til at udvikle kvalitetsområdet og har du lyst til at udveksle erfaringer, så er styregruppen lige noget for dig. Det er en unik mulighed for at blive klogere og samtidigt få indflydelse på hvilken vej udviklingen skal drives.

Opgaven

Der er fire fastlagte møder årligt - to online og to fysiske. Herudover kan du regne med ad-hoc møder ifm. arrangering af temadage. Disse møder er typisk online og planlægges i samarbejde med andre medlemmer af styregruppen - man er aldrig alene om en opgave. Derudover kan man forvente en masse god sparring med fagligt kompetente kollegaer og desuden tager DEG-sekretariatet sig af alt det praktiske ifm. afholdelsen af arrangementer. Man er som udgangspunkt en del af styregruppen for en 2-årig periode.

Hvordan bliver jeg en del af styregruppen?

Hvis du ønsker at blive en del af kvalitetsnetværkets styregruppe, kan du følge dette link og indsende din ansøgning. Du vil blive bedt om at fortælle lidt om dig selv, og din selvindstilling skal være afsendt senest 30. november 2023. Herefter udvælger DEG-sekretariatet den nye styregruppe på baggrund af den bredest mulige spredning af kriterier oplyst i kvalitetsnetværkets kommissorie. Disse er bl.a. spredning i geografi, blandede uddannelsestyper og blanding af gamle og nye styregruppemedlemmer.

Ønsker du at høre mere?

Hvis du vil høre mere om netværket og styregruppens arbejde kan du kontakte styregruppeformand Pernille Krog Poulsen fra EUC Nordvest på pkp@eucnordvest.dk

Hvis du har tekniske eller praktiske spørgsmål til ansøgning og indstilling kan du kontakte Rasmus Espersen fra DEG-sekretariatet på rge@deg.dk og tlf. 41168088.

Kontakt

Rasmus

Rasmus Glavind Espersen

Analysekonsulent – hhx, htx & tilsyn