Kasper Palm

SVM-regeringens løft af erhvervsuddannelserne skal ind i taksterne

Nyhed

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vil sørge for at SVM-regeringens løft af erhvervsuddannelserne ikke udmøntes via øremærkede puljer.

Ministeren siger i et interview med A4 Uddannelse:

- Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver en eller anden udstyrspulje, men at skolerne har mulighed for at investere langsigtet, så det hele ikke handler om at have snablen i kassen og ansøge inden den første, fordi man ellers ikke får adgang til midlerne. Det er noget af det, jeg synes er skammeligt - og en lidt usund økonomistyring på skolerne, fordi der hele tiden er et puljehelvede, de skal navigere i.

Den melding glæder formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Kasper Palm.

- Vi ser yderst positivt på den her udmelding fra ministeren. Midlertidige, øremærkede puljer gør det svært at lave gennemarbejde løsninger, der for alvor rykker noget, fordi det også er forskelligt fra skole til skole, hvor kvaliteten skal løftes, siger Kasper Palm.

Og tilføjer:

- Det vil gøre en kæmpe forskel for skolerne år for år at vide, hvilke penge de har at gøre godt med. På den måde kan skolerne bedre planlægge deres investeringer, så de for alvor løfter kvaliteten og kommer eleverne til gavn.

Kontakt

Billede af næstformand for DEG-B, Kasper Palm

Kasper Palm

Næstformand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne