Tomme stole viser, at fordelingen af elever ikke virker

Af: Ole Heinager, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Hver fjerde stol står tom på landet små gymnasier, når der ringes ind for de nye 1. g’ere efter sommerferien. Elevfordelingsaftalen, der skulle sikre bedre elevgrundlag for gymnasier i tyndtbefolkede egne af Danmark, har lige præcis ingenting løst.

I år var første gang, eleverne blev fordelt centralt af Børne- og Undervisningsudvalget, og det var første gang, de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, var en del af elevfordelingen.

Effekten er nærmest umærkbar.

På hhx er kun hver 10. ledige plads blevet besat, mens der på htx reelt set ikke er blevet besat en eneste ledig plads. Tilsammen har de 52 mindre erhvervsgymnasier, som er defineret ved en kapacitet på tre klasser eller under, fået fordelt 30 elever. Resultatet er 800 ledige pladser.

Samtidig har både elever, forældre og gymnasier fået meget sent at vide, hvilke elever der skulle fordeles. Det har udfordret gymnasierne, som ikke har vidst, hvor mange elever de kunne forvente at tage imod. Det har samtidig udfordret planlægningen af SPS-støtte til gruppen af lidt mere udsatte elever, som dermed risikerer en dårligere start i gymnasiet, end de ellers ville have fået.

Øget pres på ungdomsuddannelserne

Den del af aftalen, der skulle løse udfordringen med, at der nogle steder i byerne er gymnasier med overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund, blev som bekendt droppet. Her har elevfordelingen af gode grunde ikke rokket ved elevsammensætningen.

Så den del af aftalen er heller ikke løst.

Det er svært at få øje på, at regningen på 200 mio. kr., som er sendt videre til gymnasierne, har en værdi. Har vi ikke bare fået lavet et system for systemets skyld, og bruger nu en masse offentlige kroner på et system, der ikke leverer på det, det var skabt til?

Spørgsmålet er, hvordan får vi så løst udfordringen med, at der frem mod 2030 vil være 20.000 færre unge og dermed et yderligere pres på ungdomsuddannelserne?

Det er svært at se, at den centrale model, der er på bordet lige nu, kan gøre det vi har brug for.

Lokale tilbud skaber udvikling

Vi tror på, at udfordringerne løses bedre lokalt og målrettet. Der, hvor der er udfordringer med at sikre attraktive udbud af høj kvalitet, som dækker geografisk bredt, og som tilgodeser elevernes behov for faglig, social og personlig udvikling, bør regionen i samarbejde med børne- og undervisningsministeriet gå i dialog med udbudsinstitutionen og de omkringliggende institutioner om et styrket samarbejde.

Svaret kan være lokal elevfordeling og kapacitetsstyring.

Det kan også være en fusion, eller et samarbejde omkring skabelse af byskoler eller campusmiljøer, der på tværs af institutionstyper har potentiale for at skabe attraktive ungdomsmiljøer i lokalområdet – et tilbud, der kan fungere som et attraktivt alternativ til gymnasierne i storbyerne.

Erhvervsskolerne har vist, at det kan lade sig gøre, uden at det af den grund har forringet udbuddet. 

De har netop løst udfordringen med små udbud ved at lægge udbud sammen og udvise fleksibilitet i tildeling og justering af kapacitet samt deling af lokaler og undervisere mellem uddannelserne.

Nye svar på bordet

I forhold til gymnasier, hvor den etniske og sociale sammensætning udgør et problem, så handler det i højere grad om, at eleverne som udgangspunkt er gymnasiefremmede.

Den gode nyhed er, at der i dag er 29 procent flere med anden etnisk herkomst, der tager en gymnasial uddannelse end for 10 år siden. Vi skal have løsninger, der kan støtte op om at få denne ”nye” målgruppe godt igennem gymnasietiden.

Uanset om det er den ene, eller den udfordring vi kigger på, ser svaret ikke ud til at være den centrale model, der er sat i værk.

I stedet bør der være et større lokalt fokus, hvor udfordringerne løses i samarbejde, og hvor der er større fokus på at skabe de bedste studiemiljøer på alle ungdomsuddannelser – uanset hvor man bor.