Flere unge vælger 10. klasse, mens søgningen til erhvervsskolerne er stabil

Hvert år følges søgetallene til ungdomsuddannelserne med stor interesse. Det er dagen, hvor sløret løftes for, hvordan de unge har prioriteret deres videre færd efter 9. og 10. klasse. 

I dag har børne- og undervisningsministeriet offentliggjort tallene, som tegner et billede, der på mange områder ligner de forgange års søgemønstre. 19,9 procent af eleverne har søgt en erhvervsuddannelse, hvilket er samme niveau som sidste år, der lå på 19,8 procent. Heraf har 32 procent ønsket at tage den med en eux, som dermed bevarer sin position. Også hhx og htx oplever et stabilt optag på hhv. 21 og 10 procent af de elever, der vælger en gymnasial uddannelse. 

Stabile søgetal til erhvervsuddannelserne 

Ifølge Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, har coronaen kastet en skygge over forventningerne, da mange af de aktiviteter, der viser de unge, hvad ungdomsuddannelserne kan, ikke har kunnet gennemføres. Derfor mener han, at erhvervsskolerne kan være tilfredse med dette års søgetal.

- Ikke bare vi, men en lang række andre aktører, har været bekymrede for, at den manglende brobygning og introduktion til erhvervsuddannelserne, som vi ikke har kunne gennemføre, ville betyde et kæmpe fald. Ud fra den betragtning kan vi være tilfredse og glade for ansøgertallet, siger Ole Heinager. 

- At hver femte elev fra grundskolen vælger en erhvervsuddannelse, mens hver tredje af dem, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger en hhx eller en htx, er glædeligt. Vi ser frem til at byde dem alle velkomne efter sommerferien, siger Ole Heinager.

Flere vælger 10. klasse

Mens ansøgertallet mod erhvervsskolerne er stabilt, afslører ministeriets tal, at flere elever i 9. klasse har valgt at tage 10. klasse med, før valget af ungdomsuddannelse skal træffes. Således har 51 procent af eleverne valgt at fortsætte i 10. klasse mod 48 procent sidste år. 

- De elever, der går i 9. klasse nu, har haft et turbulent år siden de første nedlukninger, hvor de gik i 8. kasse. Det er helt forståeligt, at der er en større andel, der har brug for et ekstra år ud fra både faglige, sociale og trivselsmæssige aspekter. Vi kan jo håbe – og gøre vores til – at de finder vejen til erhvervsskolerne næste år, siger Ole Heinager.

- I den tid er der brug for at genoplive arbejdet med 10. klasse, hvor man kigger på en fuldstændig nytænkning af faget Håndværk og Design og på, hvordan man kan sende lærerne i praktik på erhvervsskolerne, siger Ole Heinager.

Stadig langt fra mål 

På trods af, at søgetallet mod erhvervsskolerne er stabilt, er resultatet stadig langt fra de politiske målsætninger fra reformen fra 2014 om, at 30 procent af ungdomsårgangen i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. De højeste søgetal ser man i Region Nordjylland, hvor 25 procent har valgt en erhvervsuddannelse. 

Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, kalder på, at politikerne, herunder nationale såvel som lokale og regionale, ser på opgaven med største alvor. Med AE-rådets nye analyse, der fremskriver en mangel på 99.000 faglærte i 2030, bør ambitionerne på erhvervsuddannelsernes vegne være en absolut prioritet.

- Uden politisk involvering og tiltag kæmper erhvervsskolerne forgæves om de unges gunst. Derfor må der prioriteres politisk, hvad der er væsentligt. Politisk fokus på erhvervsuddannelserne er langt mere afgørende, end studieture og interne problemer mellem de almene gymnasier. Erhvervsuddannelserne har brug for, at der sættes handling bag ord, siger Lars Goldschmidt. 

- I den sammenhæng, vil vi også gøre kommende byrådskandidater og regionsrådspolitikere opmærksomme på, at der ligger en omfattende opgave foran i at sikre, at de politiske mål imødekommes. Det kan ikke kun løses fra centralt hold. Alle må med på holdet, siger Lars Goldschmidt.